Aktiviteter - Skovlund Friskoles Støtteforening

Årligt tilbagevendende arrangementer:

Foredrag
Vi bestræber os på at arrangere et interessant foredrag hvert forår i februar måned.


Foredragsrækken:

  • 2012, Søren Ryge
  • 2013, Bonderøven; Frank Erichsen
  • 2014, Anders Agger
  • 2015, Peter Ingemann
  • 2016, Per Larsen
  • 2017, Sisse Fisker
  • 2018, Julie Berthelsen
  • 2019, Søren Vester
  • 2020,  - bekendtgøres i efteråret 2019                                                       


Tour de Friskole
Hvert år i maj måned afholder vi Tour de Friskole.
Alle tirsdage og torsdage i maj inviterer vi alle til en cykeltur ud i vores dejlige natur i lokalområdet. Ruterne er ca. 10-12 km lange. Der cykles på landeveje og grusvej. Børn indtil 6. kl. deltager ifølge en voksen. Ved Tourens start udleveres der rutebeskrivelser.

Man cykler ud til et mødested, og her serveres der kage. Du medbringer selv kaffe og andre drikkevarer. Arrangementet slutter efter "kaffen".

Ved start betales der et deltagergebyr. Hver deltager modtager et konkurrencelod til årest stídste Tour, hvor der udtrækkes en vinder af en cykel, så:

For hver gang du deltager - øges dine chancer for at vinde en cykel

Nærmere information for den kommende Tour vil blive annonceret i april måned.

Hovedrengøring af Skovlund Friskole
Hvert år i juli/august arrangerer vi rengøring af friskolens lokaler. Rengøringsholdet består af frivillige medlemmer, som inden er blevet kontaktet af bestyrelsen. Trods rengøringen er det en hyggelig dag, hvor vi starter med rundstykker og slutter af med en lille frokost.

Er dette noget for dig, hører vi gerne fra dig :-)

Kommende arrangementer:
Sæt X i kalenderen!

Køkkenfri aften torsdage kl. 17.30

  • 3. oktober
  • 28. november
  • 9. januar
  • 6. februar
  • 5. marts

 

Yderligere arrangementer er i støbeskeen. Mere info omkring dette vil blive annonceret senere hen i efteråret.

  • FORÆLDRENE SIGER

    “..vores søn har haft en tryg, sikker opvækst og skolegang.…”                                                                                  Tidligere forælder til afgangselev
  • FORÆLDRENE SIGER

    “Det er SÅ dejligt at opleve lærernes engagement og opleve en hel flok elever samlet om sang og musik. Igen i går fik jeg bekræftet det sammenhold og den respekt som eleverne har for hinanden."                                                                 Lenette

  • FORÆLDRENE SIGER                                                                                                                                  "Det er helt fantastisk som forældre at stå på denne side af skoleskiftet og se at det var det rigtige valg. Skovlund Friskole har virkelig hjulpet vores søn godt i gang og som deres slogan lyder, så er det igen blevet sjovt at gå i skole!"                                      Helle og René