Fri skole - Skovlund Friskole

Undervisningspligt, men ikke skolepligt
Grundlovens §76 fastslår, at at vi i Danmark har undervisningspligt og ikke skolepligt. Det betyder, at forældre i Danmark er frie til at vælge et alternativ til folkeskolen. Som oftest opstår en friskole på baggrund af et forældreinitiativ. 


"Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Samtidig skal folkeskolen mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater samt øge elevernes trivsel " (Folkeskolereformen 2013)


Friskolerne skal »stå må med«
Friskolerne skal leve op til bestemmelserne i Friskoleloven, der overordnet set bestemmer, at friskolerne »skal stå mål med undervisningen i folkeskolen«.

Vi vælger selv..
Skovlund Friskoles undervisning står mål med folkeskolens, men .. folkeskolens vej til målet er IKKE vores. Som friskole vælger vi selv vejen, og den frihed vil vi udnytte. Vi er et alternativ - et attraktivt alternativ, og det vil vi gerne blive ved med at være, så derfor gør vi vores bedste hver dag!


Vi fastsætter f.eks. selv:

  • - fagenes timetal og starttidspunkt (f.eks. engelsk fra 0. kl. istedet for 1. kl.)
  • - skoledagens længde (kort og indholdsrig skoledag)
  • - indholdet i læseplanerne
    - på hvilke områder vi følger Undervisningsministeriets mål for undervisningen

 

Et skolevalg du ikke fortryder - det ved vi af erfaring!

150 år gammel friskoletradition
I Danmark går friskoletraditionen tilbage til midten af 1800-tallet, hvor især Christen Kold og N.F.S. Grundtvig spiller en stor rolle som inspiratorer.

I dag afspejler friskolerne en bred vifte af skoler grundlagt på forskellige pædagogiske, religiøse, livs- og værdisyn: grundtvig/koldske friskoler, Rudolf Steiner skoler, indvandrer friskoler, Run Hubbard skoler, adventist skoler, skoler med særligt pædagogisk grundsyn og mange flere. Skolerne afgør frit, hvilke elever, de vil optage.


Hvis du er blevet nysgerrig og gerne vil vide mere om vores:

  • vellykkede inklusion, tilgang af nye elever, lejrskoler, udlandsture, korte skoledage og/eller undervisningen,

så book tid til en uforpligtende rundvisning og samtale

Vores veluddannede og engagerede lærere og SFO-personale vil gerne mødes med dit barn og dig
 

Vores vision er, at
ALLE skal opleve sig selv og andre som en del af fællesskabet
 

"Den dårligste dag på Skovlund Friskole er meget bedre end den bedste dag på min gamle skole" (ny elev i storeteam)

  • FORÆLDRENE SIGER

    “..vores søn har haft en tryg, sikker opvækst og skolegang.…”                                                                                  Tidligere forælder til afgangselev
  • FORÆLDRENE SIGER

    “Det er SÅ dejligt at opleve lærernes engagement og opleve en hel flok elever samlet om sang og musik. Igen i går fik jeg bekræftet det sammenhold og den respekt som eleverne har for hinanden."                                                                 Lenette

  • FORÆLDRENE SIGER                                                                                                                                  "Det er helt fantastisk som forældre at stå på denne side af skoleskiftet og se at det var det rigtige valg. Skovlund Friskole har virkelig hjulpet vores søn godt i gang og som deres slogan lyder, så er det igen blevet sjovt at gå i skole!"                                      Helle og René