Tilsynserklæring 2018-19 - Skovlund Friskole

Certificeret tilsynsførende 2019-21

Ulla Kronborg, Sdr. Omme, er tilsynsførende på Skovlund Friskole.

Hun er valgt af forældrekredsen på skolens generalforsamling 2019 for en 2-årig periode.

Ulla besøger skolen flere gange årligt. Den certificerede tilsynsførende skal hvert år udarbejde en erklæring, som fremlægges for skolekredsen ifm generalforsamlingen i foråret.

Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i  folke-skolen.

Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og
respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Kilde: Stk. 2, Friskoleloven

Skole:
Skovlund Friskole, skolekode 280385, Svinget 5-7, Skovlund, 6823 Ansager

Tilsynsførende:
Ulla Kronborg Jørgensen,  Engebækgårdvej 4, 7260 Sdr. Omme, enghavegaarden@msn.com

Som tilsynsførende på Skovlund Friskole er det min opgave at føre tilsyn med
·         elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk
·         at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med,
          hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen
·         at vurdere om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre
·         at undervisningssproget er dansk
·         donationer til skolen
(Bekendtgørelse om valg af tilsynsførende ved friskoler og private grundskoler)

Tilsynet ved en friskole er delt mellem forældre, bestyrelse og skoleleder, og den tilsynsførende, der er valgt til at varetage skolens tilsyn.

For at kunne vurdere skolen i forhold til tilsynets opgaver, besøger jeg som tilsynsførende skolen og læser relevante informationer, bl.a. værdigrundlag, årsplaner, evaluering og læseplaner på skolens hjemmeside. Skovlund Friskole udsender ugebreve, så også ad denne vej holder jeg mig orienteret.

Under mine besøg overværer jeg undervisningen og taler med børn og ansatte, ligesom jeg har samtaler med skolelederen.

Jeg har i skoleåret 2018/19 besøgt skolen tre gange, hhv. den 19.9., den 19.2. og den 14.3.

Dansk 6.-7. kl.
Der blev arbejdet med emnet ”Sociale stjerner”, hvor eleverne læste om kendte bloggere og you-tubere på læringsportalen Clio. Derefter blev eleverne delt ind i 6 grupper, der hver skulle læse og se små film om en kendt blogger og besvare en række spørgsmål. Der blev talt om kommerciel kommunikation og dette indgik i opgaveløsningen.

Dansk 1.-2. kl.
Her var der læsning på dagsordenen. Eleverne læste op enkeltvis af den lektie, de havde øvet hjemme. De andre fulgte teksten med fingeren. Derefter blev der givet ny lektie for. Eleverne fandt nye ord i teksten, som blev skrevet op på tavlen. Der blev talt om vokaler og konsonanter og ordene deltes, hvis de kunne det.

Efterfølgende blev der arbejdet med arbejdsbogen, der har opgaver, der relaterer til læsebogen.

Billedkunst 3.-5.kl.
Holdet var lidt amputeret, da en del af eleverne var til Håndboldkaravane, men de resterende arbejdede med skyline billeder. Alle havde lavet et billede ud fra et forlæg og nu var de i gang med at fremstille egne motiver.

Hjemkundskab 3.-5. kl.
Menuen var hasselbackkartofler og minifrikadeller. Der blev talt om hygiejne og opskrifterne blev gennemgået inden eleverne gik i gang med forberedelserne. Resultatet blev godt og spist med stor appetit. Tilsynsførende fik også lov at smage.

Dansk 3.-4. kl.
Eleverne arbejdede med håndskrift i Skrivebogen. Der blev arbejdet med retning, siddestilling og måden at holde på blyanten, og eleverne var selv med til at vurdere, hvilken linje de var mest tilfreds med og hvor de kunne lave forbedringer.

Matematik 2. kl.
Eleverne skulle i gang med et nyt emne om spejling, flytning og symmetri, som blev præsenteret via en lille film. Efterfølgende en snak på klassen om hvad der var nyt for eleverne og hvad de allerede havde lært om emnet. 

Dansk 8.-9. kl.
Det overordnede emne var tidsperioden ”Det store gennembrud”. Eleverne havde læst to tekster ”Ørneflugt” og ”Den grimme ælling” og skulle nu finde ligheder og forskelle mellem de to tekster. Der blev desuden talt om andre tidsperioder.

Geografi 8.-9. kl.
4 uger forud for mit besøg havde eleverne været på besøg på Skovlund Fjernvarmeværk. Her havde eleverne forberedt en række spørgsmål i grupper, som de havde fået svar på. Nu skulle eleverne i skemaform skrive ned, hvad de havde lært af besøget. Dernæst skulle de opstille spørgsmål til de andre grupper og dernæst skrive op, hvad de nu havde lært.

Eleverne havde i en periode arbejdet med forskellige former for energi, og nu var tiden kommet til fremlæggelser. Alle grupper havde lavet et power point og et produkt.

Der var seks emner: geotermisk energi, bølgeenergi, vindenergi, jordvarme, solenergi og vandkraft. Efter hver gruppes fremlæggelse var der plads til spørgsmål fra lærerne.

Matematik 8.-9. kl.
Emnet var ”Statistik” og eleverne samledes til en fælles opsamling for at se om begreberne som observation, hyppighed, summeret hyppighed og frekvens sad fast. Derefter arbejdede eleverne videre med et kompendium med opgaver omhandlende ovenstående.


Historie 0.-2. kl.
Det er imponerende at man i løbet af én undervisningslektion kan stifte bekendtskab med en periode på omkring 100.000 år, men det var faktisk tilfældet her, idet eleverne blev præsenteret for Sigurd Barrets Danmarkshistorie omhandlende istiden og bondestenalderen. Filmene skulle ses som optakt til det videre arbejde med emnet. Undervejs blev filmen stoppet, hvis der var ting, der skulle uddybes eller eleverne havde spørgsmål. 


Tysk 6.-7. kl.
Emnet var ”Tyskland som multikulturelt samfund”. Eleverne blev præsenteret for en film på undervisningsportalen Clio. Derefter skulle eleverne i notatform skrive ned, hvad de havde forstået i filmen og notaterne blev brugt til en samtale om indholdet i filmen.

Engelsk 8.-9. kl.
I et par uger havde eleverne arbejdet med emnet ”London”, da udlandsturen i år går til netop London, og planen var, at en gruppe skulle fremlægge. Teknikken svigtede dog, så fremlæggelsen måtte udsættes, i stedet tog man fat på et emne om Londons historie, hvor man kom ind på indbyggertal, økonomi, areal, kultur m.m.

Medborgerskab 8.-9. kl.
Medborgerskab dækker fagene samfundsfag, historie og kristendom. Emnet var ”Ondskab” og forud havde eleverne læst tekster og lavet 4 definitioner på ondskab. Nu skulle eleverne se filmen ”Ondskab” og undervejs definere hvilke af de 4 former for ondskab de stødte på i filmen.

Matematik 3.-5. kl.
Alle tre årgange var samlet til en fælles gennemgang af gange og division med 100. Gennemgangen omfattede både hele tal og decimaltal. Eleverne blev inddraget ved regnestykker på tavlen.

Engelsk 6.-7. kl.
Emnet var ”My Hometown City”, hvor eleverne havde læst og hørt raptekster. Opgaven var nu, at eleverne selv skulle skrive en rap med fokus på rimord, optage rappen og afspille den for klassen.

Undervisningen er overvejende organiseret som fagdelt undervisning, og da klasserne er delt op i tre teams, har lærerne mulighed for at lave hold, der tilgodeser den enkelte elev mest muligt. Hvert år er der nogle dage/uger, hvor det almindelige skema er brudt op for at give mulighed for fordybelse og andre aktiviteter, og hvor det er muligt med andre elevsammensætninger og andre måder at arbejde på.
Jeg mærker ligeledes, at Skovlund friskole lægger vægt på traditioner, heriblandt den årlige skolefest, som i år var koncentreret om Alice i Eventyrland. Jeg var med til opstarten og introduktionen i nogle af klasserne og mærkede tydeligt den glæde og det engagement, der prægede både børn og voksne. Desuden kan nævnes bedsteforældredag, motionsdag, sangdag og emneuger, som alt sammen er med til at skabe fællesskab på en anden måde, end de dage, hvor der er almindelig undervisning, og dem er der trods alt flest af. Men det lever fint op til, hvordan Skovlund Friskole selv definerer en del af deres pædagogik, nemlig at alle skal opleve sig selv og andre som en del af fællesskabet – i og uden for undervisningen
.


Vurdering af elevernes faglige standpunkt:
Jeg vurderer, at elevernes standpunkt i dansk, engelsk og regning/matematik fuldt lever op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningen bærer præg af grundig forberedelse, stor faglighed og seriøsitet. Alle elever mødes med konkrete udfordringer, idet der arbejdes meget med at se det enkelte barns ressourcer og stille krav, der matcher. Der er en meningsfuld vekslen i aktiviteterne og eleverne inddrages under hensyntagen til den enkelte elevs formåen. Ofte inddrages bevægelseslege eller bevægelsesopgaver, så hovedet tilføres ny energi. Der er en selvfølgelig arbejdsro og undervisningen kommer hurtigt i gang. Det er tydeligt at se, at lærerne har fokus på den enkelte elev, og eleverne er trygge ved de voksne og ved hinanden. De udviser generelt en glæde og lyst til at gå i gang med opgaverne og vil meget gerne vise, hvad de er i gang med, og hvad de kan. 
Elevernes faglige udbytte evalueres løbende gennem afleveringer og elevopgaver. Derudover er der skole-hjemsamtaler, hvor der både evalueres på fagligheden og på trivsel. Desuden er der er læse- og stavetests i alle tre teams, så der kan sættes ind med støtteforanstaltninger ved behov.
Lærerenes undervisning præges selvfølgelig af den enkeltes personlighed, men den fælles holdning til god undervisning skinner igennem i alle fag, og lærernes engagement og forventninger til børnene ses tydeligt. Der er en forventning om, at alle kan lære, og hvis der er ydre omstændigheder, der forhindrer dette, skal der findes en løsning. Der lægges meget vægt på, at børnene ved hvorfor de arbejder med det pågældende emne, hvad målet er, og hvad de har lært i forløbet.

Undervisningsmaterialet, både bogsystemer og internetportaler, er tidssvarende, alderssvarende og af god faglig og pædagogisk kvalitet.  Der gøres brug af både iPads og computere og børnene er fortrolige med brugen af IT.

Vurdering af skolens samlede undervisningstilbud:
Skolens undervisningstilbud svarer til, hvad man som helhedsvurdering kan genfinde i folkeskolen.
Slutmålene er de samme som i Folkeskolen, men vejen derhen er Skovlund Friskoles egen. På Skovlund friskole har man bevidst valgt at samlæse, fordi erfaringerne viser, at der er mange fordele ved denne undervisningsform. Der er mulighed for differentiering, de ældste elever kan være forbilleder og hjælpe de yngre elever, og de yngre kan tage ved lære af de ældre. Lærerne har mulighed for at dele eleverne op efter alder, efter køn, efter niveau eller fagemne, så der hele tiden tages hensyn til teamets behov og ligeledes til det enkelte barn.
De kreative fag vægtes på lige fod med de boglige fag og er med til at udvikle evner, der kan bruges i skolens øvrige fagrække.
Fortælling, som er en fast bestanddel af morgensamlingen er med til at skabe rum for fordybelse og er med til at fremme børnenes egen tolkning af tilværelsen.

Undervisningssproget:
Jeg kan konstatere, at undervisningssproget er dansk. I sprogfagene engelsk og tysk er undervisningssproget naturligvis på det pågældende sprog.

Donationer til skolen:
Skolen har efter oplysninger fra skolelederen ikke modtaget donationer der tilsammen overstiger 20.000,- kr. ekskl. moms. 

Afsluttende erklæring:
Jeg starter altid mine besøg med at deltage i morgensangen på Skovlund Friskole. Der synges et par sange og Jette læser Fadervor. Derefter er der beskeder, inden der er fortælling. Den 19.9. var emnet Italien og de var nået til Verona. Her fik børnene, foruden facts om Verona, fortællingen om Romeo og Julie. Det er så dejligt at se den lydhørhed der er blandt børnene, de er med og har helt sikkert hovedet fyldt med billeder. En dejlig start på dagen.
Den 19.2. var emnet Brødrene Løvehjerte, hvor den klassiske børnebog blev læst op og krydret med sentenser fra filmen af samme navn.
I en af sangene, der blev sunget til morgensamling ”Giv os lyset tilbage” af Per K. Kjærsgård, er der en linje, som lyder således:  ”Fællesskab fødes, når jeg bli´r til os”, hvilket jeg synes er meget kendetegnende for Skovlund Friskole. Det er vigtigt for de voksne at understrege vigtigheden af at være et fællesskab, ikke blot ud fra en social vinkel, men også i undervisningen, hvor eleverne som en naturlig ting, bliver opfordret til at hjælpe hinanden.
Min generelle vurdering af Skovlund Friskole er, at undervisningen og elevernes udbytte står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det er ligeledes min vurdering, at Skovlund Friskole lever op til alle Undervisningsministeriets krav til de frie skoler.


3. april 2019
Ulla Kronborg Jørgensen

  • FORÆLDRENE SIGER

    “..vores søn har haft en tryg, sikker opvækst og skolegang.…”                                                                                  Tidligere forælder til afgangselev
  • FORÆLDRENE SIGER

    “Det er SÅ dejligt at opleve lærernes engagement og opleve en hel flok elever samlet om sang og musik. Igen i går fik jeg bekræftet det sammenhold og den respekt som eleverne har for hinanden."                                                                 Lenette

  • FORÆLDRENE SIGER                                                                                                                                  "Det er helt fantastisk som forældre at stå på denne side af skoleskiftet og se at det var det rigtige valg. Skovlund Friskole har virkelig hjulpet vores søn godt i gang og som deres slogan lyder, så er det igen blevet sjovt at gå i skole!"                                      Helle og René