Trivsel og mobning - Skovlund Friskole

Elevernes trivsel - UMV
Jf. lovkrav gennemføres der hvert 3. år en trivselsundersøgelse. Læs mere her.

 

Antimobbestrategi
Jf. lovgivningens krav har skolen udarbejdet og offentliggjort holdninger og handlinger til mobning.

 

Den forebyggende indsats
Det er vores antagelse, at forældre og ansattes holdninger fællesskab samt deltagelse i arrangementer på skolen forebygger mobning. Der er i dagligdagen stort fokus på at "Alle skal opleve sig selv og andre som en del af fællesskabet". Det er vigtigt for os, at både elever, forældre, gæster og ansatte oplever et stærkt fællesskab, så vi går bevidst efter det, der knytter os sammen. Skolekulturen er altafgørende for det enkelte barns trivsel. 

 

Fælles for elever og ansatte på hverdage:
Morgensamling; fællessang, beskeder og fortælling
Lege på tværs af alder i alle frikvarterer og fællesspisning i spisesalen

Fælles for alle elever og ansatte hvert år:
Lejrskole, trivselsdag, motions- og idrætsdage
Juleafslutning og fastelavnsfest
Emne- og teateruger
 

Fælles for elever, forældre og ansatte hvert år:
Arbejdsfredage og skolelørdag (samt Åben Skole)
Forårskoncert, grundlovsstævne og sommerfest
Gymnastikopvisning til SIF's forårsopvisning


Mere forebyggelse
Lærerne sammensætter hold til samarbejde, så det er langt fra altid, at eleverne selv vælger samarbejdspartnere.
Alle elever har en yngre/ældre skoleven, som de f.eks. sidder sammen med til julegudstjenesten sidste skoledag før jul.

Til fællesspisning spiser eleverne sammen på tværs af alder, køn og interesser. De har faste pladser som ændres 4-5 gange hvert skoleår.

I frikvartererne leger store og små sammen.

Eleverne kender hinandens navne, søskende og ofte også forældre.

Forældre inviterer til forældrekaffe efter fødselsdage.

Forældre afholder sociale arrangementer i alle teams (Lille-, mellem- og storeteam). I storeteam samarbejder elever og forældre desuden for at tjene penge til udlandsturene i 7.-9. kl.

Forældre møder op til forældremøder, arbejdsfredage, fester, koncerter på skolen.

Elever og forældre holdes orienteret om det, der sker på skolen (uge- og infobreve fra leder og lærere)

Der er hurtige tilbagemeldinger til elever og forældre, når de kontakter skolens ansatte.

Alle ansatte er i gang med samme efteruddannelsesforløb (skolens pædagogiske platform - MLE)
 

Elevernes mistrivsel
Der er en tæt kontakt mellem forældre og ansatte, og der laves individuelle aftaler, når elever mistrives, fordi årsager og behov er vidt forskellige. Der aftales opfølgningsmøder efter behov.

 

Elevernes uenigheder
Konflikter opstår - det er et livsvilkår. Vi hjælper eleverne med at tackle de konflikter, som de ikke selv kan løse. Vi gør vores bedste for at lære dem at tackle uenigheder og forskelle. Vi afsætter tid til konfliktløsning som er opstået i frikvarteret og i timerne. Vi ved, at trivsel er vigtigt, når eleverne skal være klar til at arbejde i timerne. Det er vigtigt, at det er sjovt at komme i skole, og det er det, når man er tryg og glad for sin hverdag.

 

Ind i mellem er der elever, der har brug for hjælp fra andre (børn, voksne) for at lære de sociale spilleregler, og vi har gennem tiden set, at det kan lade sig gøre med hjælp fra andre elever, forældres positive omtale af andre børn og ansattes tætte relation/guidning af disse elever. Eleverne på Skovlund Friskole er meget tolerante og ved, at "ikke to børn er ens" - der er noget særligt ved os alle.

Vi har god erfaring med, at forældre og børn taler med os om det, de er utrygge ved. Sammen finder vi en løsning :-)


Evaluering
Vi lytter til det, der bliver sagt og læser det, der skrives til os. Det betyder at vi altid reflekterer over det, vi får kendskab til og en kontakt til os er aldrig ligegyldig. Men engang imellem er det godt at gå mere grundigt tilværks, så derfor vil vi ifm. den årlige trivselsdag i skoleåret 2017-18 gennemføres en evaluering af trivsel/mobning på skolen.

  • FORÆLDRENE SIGER

    “..vores søn har haft en tryg, sikker opvækst og skolegang.…”                                                                                  Tidligere forælder til afgangselev
  • FORÆLDRENE SIGER

    “Det er SÅ dejligt at opleve lærernes engagement og opleve en hel flok elever samlet om sang og musik. Igen i går fik jeg bekræftet det sammenhold og den respekt som eleverne har for hinanden."                                                                 Lenette

  • FORÆLDRENE SIGER                                                                                                                                  "Det er helt fantastisk som forældre at stå på denne side af skoleskiftet og se at det var det rigtige valg. Skovlund Friskole har virkelig hjulpet vores søn godt i gang og som deres slogan lyder, så er det igen blevet sjovt at gå i skole!"                                      Helle og René