Ugebrev 01.05.2020 - Skovlund Friskole

Farvel til
Igor og Jakub som er flyttet fra byen. Vi ønsker jer og familien alt godt fremover :-)
Lotte, som har undervist i Dansk-som-andetsprog i 2,5 år. Måske vender Lotte tilbage senere, det ved vi ikke helt endnu :-) Vi ønsker også Lotte og hendes familie alt godt fremover :-)

Elever på udflugt
Et af holdene i mellemteam har i dag været på cykeltur ud til Valdemar. Her har de set forskelilige dyr som kamel, dromedar, traner, emu, kronvildt, nilgæs og meget andet. Desuden fik de en køretur i vogn, snøbrød og sodavand. "Vi siger tusind tak for et fedt og meget interessant besøg!"

Undervisningen i 6.-9. kl.
I denne tid er det Første gang" rigtig ofte. Vi skal alle finde mange nye veje at gå. Hvis eleverne på et tidspunkt må vende tilbage til skolen vil det også være en ny vej at gå, og det vil kræve et par dages planlægning. Pt har vi ikke lavet nogle planer for "hvordan", fordi vilkårerne for evt. undervisning er så usikkert. Men skal de ældste elever tilbage, vil vi helt sikkert finde en løsning.

Før påske blev eleverne undervist i enkeltfag med lektier og opgaveafleveringer. Efter påske har eleverne haft et tværfagligt undervisningsforløb med udgangspunkt i Den spanske syge og corona. Dette afsluttes med et projektarbejde i grupper, hvor eleverne skal fremlægge virtuelt mandag og tirsdag i næste uge.

I ugerne efter påske har vi haft meget travlt med at oprette elever og lærere på Microsoft Teams, så de kan tale sammen og se hinanden. Ingen af os havde forestillet os, hvor lang tid det ville tage, og hvor omfattende det ville være at komme i gang med - og hvor meget det stadig kan drille.

Havde vi vidst at skolen skulle lukke fra dag til dag, havde vi forberedt os og lært, hvordan vi kunne bruge Teams. Men nu er vi i gang, og vi er rigtig glade for:
- at kunne sætte eleverne til at arbejde sammen i grupper
- at vi kan se dem, tale med dem og give dem opgaver, som de skal løse i grupper
Undervisningsformen varier, og nu sidder de ikke alene med hjemmearbejdet hele tiden.

Elever på udflugt sidste fredag
Fredag den 24.4. var en gruppe elever fra Lilleteam på tur til Parken i Skovlund. Her var der bl.a. poster med opgaver, der skulle løses.

  • FORÆLDRENE SIGER

    “..vores søn har haft en tryg, sikker opvækst og skolegang.…”                                                                                  Tidligere forælder til afgangselev
  • FORÆLDRENE SIGER

    “Det er SÅ dejligt at opleve lærernes engagement og opleve en hel flok elever samlet om sang og musik. Igen i går fik jeg bekræftet det sammenhold og den respekt som eleverne har for hinanden."                                                                 Lenette

  • FORÆLDRENE SIGER                                                                                                                                  "Det er helt fantastisk som forældre at stå på denne side af skoleskiftet og se at det var det rigtige valg. Skovlund Friskole har virkelig hjulpet vores søn godt i gang og som deres slogan lyder, så er det igen blevet sjovt at gå i skole!"                                      Helle og René