Ugebrev 07.02.2020 - Skovlund Friskole

Farvel til:
Magnus i 4. kl., der efter ferien starter på en anden skole. Vi ønsker dig alt godt fremover :-)

Sangbøger til 1. kl. fra støtteforeningen
Eleverne fra 1. kl. fik i dag overrakt en sangbog af Tina fra støtteforeningen, så nu er de klar til at synge fra egen bog efter ferien :-) Eleverne har spurgt efter bøgerne i lang tid, og de har glædet sig længe, så det var stort, da de i dag fik overrakt bøgerne. Der blev klappet både af eleverne og støtteforeningen.
 

Nyt fra Skovlund Friskoles Støtteforening
"Tirsdag d. 4. feb. havde vi vores årlige foredrag på efterskolen. I år var det Morten Spiegelhauer, som kom og fortalte om sit liv som journalist. Et spændende foredrag, hans liv er bestemt ikke kedelig. Ca. 180 gæster havde taget turen til Skovlund. 

Vinteren igennem har vi også haft køkkenfri aften. En torsdag i hver måned, er en lille flok af byens borger mødt op i skolekøkkenet til dejlig mad fra Skovlund Kro, kaffe og kage fra Mums til 80 kr, samt 1 sang eller 2. Et par hyggelige timer i godt selskab. Sidste køkkenfri aften i denne omgang er torsdag d. 6. marts 2020. 

Kommende arrangementer:
-En aften med Tørfisk i Kulturhuset. Så sæt kryds lørdag d. 31. okt. 2020.
Nærmere information følger sidst i feb. 

På vegne af Skovlund Friskoles Støtteforening
Tina Tyndkjær"

Underholdning til grundlovsdag 5.6.2020
Tidligere har vi været underholdt med teater i gymnastiksalen eller hatteteater i SFO-haven. Men lige nu er vi løbet tør for idéer. Kan du hjælpe os med links, kontakter til noget/nogen, som kan underholde både små og store (budget: 5.000 kr./45 minutter), så hører vi gerne fra dig.

Generalforsamlinger 16. april 2020, skolens spisesal:
- jf vedtægter (se på hjemmesiden)
Skovlund Friskole Støtteforening = skolekredsen: kl. 19.00 
Skovlund Friskole (skolekreds og forældrekreds): kl. 19.30

Fastelavnsfest i skoletiden, mandag den 24. februar
Eleverne i 6.-7. kl. arrangerer festen for 0.-7. kl.
8.-9. kl. har samme dag en innovationsdag.
Besked sendes ud til elever og forældre på VIGGO.

  • FORÆLDRENE SIGER

    “..vores søn har haft en tryg, sikker opvækst og skolegang.…”                                                                                  Tidligere forælder til afgangselev
  • FORÆLDRENE SIGER

    “Det er SÅ dejligt at opleve lærernes engagement og opleve en hel flok elever samlet om sang og musik. Igen i går fik jeg bekræftet det sammenhold og den respekt som eleverne har for hinanden."                                                                 Lenette

  • FORÆLDRENE SIGER                                                                                                                                  "Det er helt fantastisk som forældre at stå på denne side af skoleskiftet og se at det var det rigtige valg. Skovlund Friskole har virkelig hjulpet vores søn godt i gang og som deres slogan lyder, så er det igen blevet sjovt at gå i skole!"                                      Helle og René