Ugebrev 12.10.2018 - Skovlund Friskole

Skolernes motionsdag
Tak til Flensted for frugt, vand og chokolade til alle elever på dagen :-)

 
 
 
Tak til gruppen i Storeteam, der stod for opvarmning og fodboldaktiviteten før frikvarteret.
De ældste/dygtigste på hvert hold spillede med "briller" og mange hold var derfor meget jævnbyrdige.

Velkommen til
Luca fra Nordenskov, som starter i 6. kl. efter ferien og til Isabella fra Tistrup, der er startet i 2. kl. Vi håber, at både børn og voksne falder godt til på skolen.

Nye buschauffører om eftermiddagen
Erling har kørt bus mandag og tirsdag eftermiddag, men fra uge 43 overtages hans kørsel af frivillige; Bente og Jens vad samt Herluf Kristensen. Det er forsat Lars, der skal have besked, hvis børnene IKKE skal med hjem om eftermiddagen.
Det er glædeligt, at der er stabile folk, der vil træde til, når vi har brug for hjælp, og der er plads til flere. Vil du gerne læse med et barn, stå for en kreativ eftermiddag i SFO'en, køre bus, hjælpe til med oprydning i køkkenet i spisepausen eller andet, så vil vi meget gerne høre fra dig. Kontaktperson: Jette (skoleleder)

Få dit barn skrevet op i god tid
Flere og flere forældre vælger at få deres børn skrevet op på skolen flere år, før de skal starte, hvilket er en rigtig god idé. Vi anbefaler, at man som forælder er undersøgende og nysgerrig, inden man træffer det vigtige skolevalg. Derfor viser vi gerne rundt og inviterer alle til at komme forbi til Åben Skole i november. Vil du eller andre gerne have et barn skrevet op til skolestart, så henvend jer til skolen - se kontaktoplysninger her
 

Aktiviteter i teams
 
  I mellemteam blev eleverne stripset sammen på vej til Byparken. Det var skægt, svært og eleverne lærte hinanden endnu bedre at kende :-)
I Byparken var der forskellige aktiviteter, mens Lilleteam legede stratego på skolen, og storeteam cyklede/løb til og rundt om Kvie Sø.
  • FORÆLDRENE SIGER

    “..vores søn har haft en tryg, sikker opvækst og skolegang.…”                                                                                  Tidligere forælder til afgangselev
  • FORÆLDRENE SIGER

    “Det er SÅ dejligt at opleve lærernes engagement og opleve en hel flok elever samlet om sang og musik. Igen i går fik jeg bekræftet det sammenhold og den respekt som eleverne har for hinanden."                                                                 Lenette

  • FORÆLDRENE SIGER                                                                                                                                  "Det er helt fantastisk som forældre at stå på denne side af skoleskiftet og se at det var det rigtige valg. Skovlund Friskole har virkelig hjulpet vores søn godt i gang og som deres slogan lyder, så er det igen blevet sjovt at gå i skole!"                                      Helle og René