Ugebrev 13.12.2019 - Skovlund Friskole

Eline gav julegodter til Jydepotten
Eline er elev på Skovlund Friskole, og vi glæder os sammen med mange andre over Elines hjerte for andre.
- i overskriften finder du et link til omtalen i netavisen fra Grindsted.

Nye skolemøbler
Vi har købt møbler på en auktion i Åbenrå (tidligere AOF), så i begyndelsen af næste uge henter vi bl.a. 51 nye stole til storeteam, et par hæve-sænkeborde til de ansatte m.m. . Vi glæder os rigtig meget til at tage møblerne i brug.

Lucia 13.12.2019
I år er der 26 luciabørn fra 1.-6. kl., og da de skal gå lucia 5 gange i alt, har der også været 5 forskellige luciabrude.
Tak for den smukke sang til morgensamling på skolen i dag. Det var ekstrahyggeligt, fordi forældre/bedsteforældre også valgte at deltage i vores morgensamling:-)


Velkommen til
-Kim Pilegaard-Christiansen, som er startet i praktik som lærer på skolen. Kim har tidligere undervist i Thailand, men er nu kommet hjem til Danmark. Kim er hovedsageligt underviser i store- og mellemteam.
-Selina og Liam som starter i Lilleteam på mandag. Vi håber at I og jeres familie falder rigtig godt til.

Tilmeldinger til skolestart i 0. kl. 2020-21
På skolen modtager vi pt. tilmeldinger til skolestart, og vi vil meget gerne have alle tilmeldinger inden jul.

Parkering om morgenen.
Tusind tak til alle de forældre, der har hørt vores ønske om parkering om morgenen. Herunder kan du læse, hvad der blev skrevet i sidste uges ugebrev :-)

Standsnings- og parkeringsfri zone
Der er meget mørkt om morgenen, når eleverne kommer gående og cyklende til skolen, og der kan let opstå mange farlige situationer pga megen trafik. Vi opfordrer til at al standsning og parkering sker i parkeringsbåsene på P-pladsen eller udenfor den grønne zone.
Det vil være dejligt, hvis vi kan passe godt på hinanden - også om morgenen :-)

  • FORÆLDRENE SIGER

    “..vores søn har haft en tryg, sikker opvækst og skolegang.…”                                                                                  Tidligere forælder til afgangselev
  • FORÆLDRENE SIGER

    “Det er SÅ dejligt at opleve lærernes engagement og opleve en hel flok elever samlet om sang og musik. Igen i går fik jeg bekræftet det sammenhold og den respekt som eleverne har for hinanden."                                                                 Lenette

  • FORÆLDRENE SIGER                                                                                                                                  "Det er helt fantastisk som forældre at stå på denne side af skoleskiftet og se at det var det rigtige valg. Skovlund Friskole har virkelig hjulpet vores søn godt i gang og som deres slogan lyder, så er det igen blevet sjovt at gå i skole!"                                      Helle og René