Ugebrev 15.03.2019 - Skovlund Friskole

Gymnastikopvisning
"Skovlund Idrætsforening afholder gymnastikopvisning lørdag d. 23 marts kl. 10.00 på Skovlund efterskole, Bygvænget 4 Skovlund.
Dørene åbnes kl. 9.30 og entre er 50 kr. for voksne og 20 kr. for ikke aktive børn - efter opvisningen vil der være sandwich, pølsehorn og kage. SIF håber at se mange til en hyggelig formiddag."  Mvh Marie Sommer - gymnastikudvalget.
- OBS: eleverne i storeteam deltager igen i år med deres opvisning. Mødetidspunkt; kl. 9.45 - indmarch: kl. 10.

Anni Matthiasen på besøg
I mandags havde vi besøg i 1,5 time af en folketingspolitiker og en journalist. Hvad der kommer ud af det, afventer vi spændt. Anni havde henvendt sig og ville gerne besøge os for at tale om forslaget fra Socialdemokratiet om, at koblingsprocenten igen skal sættes ned til 71 %. Det vil udfordre mange frie skoler i landdistrikterne, og faktisk også de vælgere, der ofte stemmer på S. Her på skolen vil 71 % betyde en nedskæring på 300.000 kr. , og dem kan vi ikke bare lige hive op af lommen, så vi vil kæmpe for at bevare procenten på de nuværende 76 % - heldigvis med politisk opbakning.

Anni ville også gerne høre, hvordan vi underviser specialundervisningselever og elever med ordblindhed. Hun er/var generelt meget interesseret i at høre, hvordan vi driver skole, og hvorfor det er så vigtigt, at der er en skole i Skovlund.
Der er ingen tvivl om at skoledebatten vil fylde i medierne, når valgkampen går i gang. Vi vil invitere til valgmøde hvor emnet er "Skole", og vores landsformand; Peter Bendix har lovet at være "mikronfonholder". Vi har aftalt "mandag", men hvornår er endnu uvist.

Sangbøger til elever i 1. kl.
Eleverne har spurgt længe, og endelig oprandt dagen :-) Sangbøgerne blev uddelt og eleverne klappede af hinanden, når navnet på modtageren blev læst højt. Se alle billederne på Facebook.


Matematik i 1. kl.
Sådan regner man et meget svært regnestykke ud :-)

  • FORÆLDRENE SIGER

    “..vores søn har haft en tryg, sikker opvækst og skolegang.…”                                                                                  Tidligere forælder til afgangselev
  • FORÆLDRENE SIGER

    “Det er SÅ dejligt at opleve lærernes engagement og opleve en hel flok elever samlet om sang og musik. Igen i går fik jeg bekræftet det sammenhold og den respekt som eleverne har for hinanden."                                                                 Lenette

  • FORÆLDRENE SIGER                                                                                                                                  "Det er helt fantastisk som forældre at stå på denne side af skoleskiftet og se at det var det rigtige valg. Skovlund Friskole har virkelig hjulpet vores søn godt i gang og som deres slogan lyder, så er det igen blevet sjovt at gå i skole!"                                      Helle og René