Ugebrev 20.12.2019 - Skovlund Friskole

Julemanden kom på besøg i SFO'en :-)


Arrangementer først i januar (kopieret fra skolens kalender)

  • den 9., kl. 17:30 - 20:00 Køkkenfri aften - Fællesspisning
    Arr.: Skovlund Friskoles Støtteforening Maden leveres fra Skovlund Kro og den serveres fra kl. 18. Pris inkl. kage og kaffe: 80 kr./voksen og 50 kr./barn (til og med 9. kl.). Drikkevarer kan købes. Tilmelding: Min Købmand eller sms: 21768366, inden tirsdag i samme uge. Kom og få et dejligt måltid og et par hyggelige timer i godt selskab - og støt samtidig en god sag :-)
  • den 10., kl. 08:15 - 09:30 LANDSBYEN SYNGER
    Kom og deltag i vores morgensang og fortælling sammen med friskolens elever og ansatte i vores Fællesrum v/Lilleteam. Efter morgensamlingen er der kaffe i spisesalen for alle gæster.
     

Kim og Pia er stoppet i arbejdspraktik på skolen og vi ønsker dem alt godt fremover.

Karsten fortæller: "Tirsdag var det så sidste tur med "Walk Along"-valgholdet!
Det er blevet til mange gode november- og decemberture, kun de færreste i tørvej, og turen tirsdag var da også med masser af vand - både for oven og for neden!
Efter de meget våde seks kilometer rundt om søen, lavede vi æbleskiver i "grydeovn" og drak saftevand - det var fortjent!  Tak til Walk Along-holdet der aldrig pev, og som havde en god tur hver gang!"
        

0. kl. 2020-21
Pt er  12 elever skrevet op til skolestart i 0. kl. august 2020; 5 piger og 7 drenge.

Afslutning i dag
Vi afsluttede dagen i dag med julegudstjeneste og kirken var fyldt, da vi sad der sammen med elever fra efterskolen. 12 elever fra friskolen var friske i denne uge og på meget kort tid, øvede de sangen: "Jeg har aldrig set en engel", og den sang de tostemmigt i kirken.

Jeg har aldrig set en engel eller set en julemand
men nu sidder jeg i saksen som en plukket juleand.
For når det bli'r december, så får jeg kuldegys
under himlens hvide stjernelys
under himlens hvide lys.

Jeg har sprunget ud i faldskærm, fløjet rundt i svævefly
klædt mig ud i hvide lagner på en puffet englesky
For når det bli'r december, så får jeg kuldegys
under himlens hvide stjernelys
under himlens hvide lys.

Tænk hvis jeg fløj som en engel og skabte mirakler*svævede rundt i en verden som altid var lys
og alle folk sku' møde mit drømmeparadis -
måske det bli'r i år, at julen den formår at gi' mig englevinger på.
           (Bjarne List Nissen og Susanne Wendt)


Rigtig glædelig jul til alle :-)

  • FORÆLDRENE SIGER

    “..vores søn har haft en tryg, sikker opvækst og skolegang.…”                                                                                  Tidligere forælder til afgangselev
  • FORÆLDRENE SIGER

    “Det er SÅ dejligt at opleve lærernes engagement og opleve en hel flok elever samlet om sang og musik. Igen i går fik jeg bekræftet det sammenhold og den respekt som eleverne har for hinanden."                                                                 Lenette

  • FORÆLDRENE SIGER                                                                                                                                  "Det er helt fantastisk som forældre at stå på denne side af skoleskiftet og se at det var det rigtige valg. Skovlund Friskole har virkelig hjulpet vores søn godt i gang og som deres slogan lyder, så er det igen blevet sjovt at gå i skole!"                                      Helle og René