Ugebrev 22.03.2019 - Skovlund Friskole

Generalprøve - gymnastikopvisning
Dagen nærmer sig :-) Lørdag, kl. 10 (Bygvænget 4, Skovlund Efterskole) er der fælles indmarch og eleverne fra friskolen er igen klar til at deltage. Det er en stor udfordring for nogle at skulle lave gymnastikserier og/eller spring - og en ekstra udfordring, at der er tilskuere. Fællesskabet omkring opvisningen er stort og vi oplever, at eleverne er ret gode til at bakke hinanden op - opmuntre hinanden, så der er plads til alle. Vi vil gerne lave en flot opvisning, men fællesskabet omkring det, at udfordre sine grænser - ja, det er faktisk også meget vigtigt :-)
Læs mere om opvisningen her

Forårskoncert/sommerfest
I år har vi valgt at lægge koncert, dramaopvisning og ferniseringer fra billedkunst sammen med sommerfesten, da vi kan se i kalenderen, at der er mange arrangementer de kommende måneder. Sommerfest: 20. juni, ca kl. 17.30-20.30

Opgave i trivselstimen
- tillid og samarbejde - ellers fungerer øvelsen ikke ;-)

Kærlighed og counterstrik - teater på Øse Efterskole
Denne uge har 6.-8. kl. set eleverne fra Øse spille teater og musik. Det var en stor oplevelse, fordi indholdet var vedkommende og eleverne var dygtige.

Nyt musikanlæg i gymnastiksalen
Juhu :-) Det nye musikanlæg er sat op og næsten klar til brug. Det er eks. muligt at sætte sin mobiltelefon til for at afspille musik, via Bluetooth, men det er også muligt at sætte en mikrofon til anlægget. Skovlund Idrætsforening og skolen er gået sammen om at investere til glæde for brugere af salen i og udenfor skoletid. Anlægget er låst inde, så har du brug for en nøgle til din forening eller dit arrangement, så skal det aftales med Kurt eller Jette.

Introuge for 8. kl.
Den kommende uge skal eleverne ud at besøge erhvervsskolerne og gymnasierne enten i  Grindsted og Varde. Det er skolens UU-vejleder, der står som kontaktperson for dette. Det er altid en stor oplevelse og afklarende for eleverne.

Projektuge i 9. kl
Mens 8. kl. er afsted på introkursus, så skal eleverne i 9. kl. skrive projekt og temaet er "Oprør".

  • FORÆLDRENE SIGER

    “..vores søn har haft en tryg, sikker opvækst og skolegang.…”                                                                                  Tidligere forælder til afgangselev
  • FORÆLDRENE SIGER

    “Det er SÅ dejligt at opleve lærernes engagement og opleve en hel flok elever samlet om sang og musik. Igen i går fik jeg bekræftet det sammenhold og den respekt som eleverne har for hinanden."                                                                 Lenette

  • FORÆLDRENE SIGER                                                                                                                                  "Det er helt fantastisk som forældre at stå på denne side af skoleskiftet og se at det var det rigtige valg. Skovlund Friskole har virkelig hjulpet vores søn godt i gang og som deres slogan lyder, så er det igen blevet sjovt at gå i skole!"                                      Helle og René