Ugebrev 23.10.2020 - Skovlund Friskole

Velkommen til:
- vores nye tosprogslærer. Dorte er startet denne uge og hun har bl.a. megen erfaring fra dette undervisningsfelt med i sin faglige bagage.

ÅBEN SKOLE for forældre til kommende skolebørn
Vi holder Åben Skole for alle nysgerrige forældre, der har børn, der skal starte i skole om august 2021 eller senere. Børn starter typisk i skole det kalenderår, de fylder 6 år.

Vi tilbyder indskrivning, rundvisning og svarer på spørgsmål: TORSDAG, den 5. november 2020, kl. 15-18.
Vi har oprettet denne begivenhed på Facebook og hængt opslag op rundt i byen. Vi vil også gerne have forældres hjælp til at sprede budskabet :-)

"Coaching i organisationen"
En stor del af skolens ansatte er i gang med at læse dette akademifag på 10 ETCS point, som afsluttes med en skriftlig opgave på 8 sider samt en mundtlig prøve. Den sidste undervisningsdag er tirsdag, den 27.10 kl. 14-18. Det påvirker elevernes undervisning i valgfag - de får tidligere fri denne dag, og bussen starter sin hjemkørsel en halv time tidligere end almindeligt.

I undervisningen får vi ny indsigt og mange redskaber til at optimere kommunikation, formidling, konflikthåndtering samt en større forståelse for, hvor meget det betyder, hvad vi selv tænker og siger om de udfordringer, der møder os.

Hvis vi f.eks. føler, at noget er synd for os, så kan det afspejles i vores adfærd, tanker og kropssprog. Hvis vi vil ændre den tilstand, kan vi f.eks. starte med at ændre vores adfærd, tanker og adfærd og dermed kan vi påvirke vores følelser og dermed begynde at gå en ny vej/skabe en forandring :-)

Vildt, at vi kan selv kan skabe en forandring ved at ændre vores kropssprog, vores tanker, vores tale og vores følelser. Hvis vi ønsker, at der skal ske noget nyt, så skal vi selv gøre noget nyt :-)
Billede1.png

Svømning 3.-5. kl./mellemteam       
Første hold har nu afsluttet svømning i Ølgod Svømmehal:-)
svøm1.jpg
svøm3.jpg

Gymnastik onsdag eftermiddag
Onsdag kl. 15 startede Skovlund IF's gymnastik for 0.-5 kl. op i efterskolehallen. I år er det i samarbejde med SFO'en og det ligger derfor kl. 15, så SFO-børnene følges med en pædagog over i hallen. De havde en rigtig god time og gymnastikken var fint tilrettelagt af Lykke og Nicoline. Det er en stor hal, så der er plads til masser af flere gymnaster.

Hvis børnene ikke går i SFO, er de også meget velkommen, så møder de bare op i efterskolehallen.

IMG_20201021_150922.jpg IMG_20201021_150708.jpg
IMG_20201021_151005.jpg IMG_20201021_151124.jpg

 

  • FORÆLDRENE SIGER

    “..vores søn har haft en tryg, sikker opvækst og skolegang.…”                                                                                  Tidligere forælder til afgangselev
  • FORÆLDRENE SIGER

    “Det er SÅ dejligt at opleve lærernes engagement og opleve en hel flok elever samlet om sang og musik. Igen i går fik jeg bekræftet det sammenhold og den respekt som eleverne har for hinanden."                                                                 Lenette

  • FORÆLDRENE SIGER                                                                                                                                  "Det er helt fantastisk som forældre at stå på denne side af skoleskiftet og se at det var det rigtige valg. Skovlund Friskole har virkelig hjulpet vores søn godt i gang og som deres slogan lyder, så er det igen blevet sjovt at gå i skole!"                                      Helle og René