Fælles Mål og egne undervisningsplaner

Fælles Mål på Skovlund Friskole
Fagene på Skovlund Friskole har samme slutmål som Undervisningsministeriets “Fælles Mål”, og eleverne afslutter 9. kl. med afgangsprøver. Vi følger kompetencemålene fra Fælles Mål. Vi har udarbejdet vores egne undervisningsplaner i fortælling og drama.

Fagene historie, kristendom og samfundsfag i 8.-9. kl. samles på skemaet under et med betegnelsen: MBS
Skolens årsplan for fagene er tydeligt opdelt, da eleverne går til afgangsprøve i de enkelte fag, hvis de udtrækkes.

I det daglige giver det mening, at undervisningen er tværfaglig, da fagene indeholder mange fælles emner og tematikker. Dette kalder vi under ét MBS (medborgerskab). 
I løbet af skoleåret arbejder vi med fire til fem forskellige emner, der kan belyses fra de tre fag. Eksempler på dette kunne være “Krænkelseskultur”, “Flugt” og “Mennesket i samfundet”.
Vi tror på, at det giver overblik og sammenhæng for den enkelte elev, når vi belyser emnerne tværfagligt i stedet for at dele op i de enkelte fag, som det sker i Fælles Mål.

PM-fag = valgfag i 6.-9. kl.
Eleverne i 6.-9. kl. samlæses til valgfag på skolens skema benævnes som PM (praktisk-musiske fag), da 8. kl.’s musikundervisning fra skoleåret 2020-21 ligger her. Skoleårets første PM-fag er et kreativt introforløb, hvor eleverne er med til at sætte rammerne for årets undervisning ift. trivsel og den fysiske indretning. Eleverne har således gennem årene haft forløb, hvor de har lavet møbler til deres egne lokaler. Forløbene skal ryste det nye hold sammen i storeteam, give dem ejerskab på deres lokaler/område samt give mulighed for at de kreative kompetencer kommer i spil. I skoleåret 2020-21 var der desuden et forløb om elevernes egne styrker (de 24 styrker), hvilket fremgår af skolens årsplan for faget.

Praktisk-musisk prøve i 8. kl.
Skolens elever går op til prøve i 8. kl. i musik.

Lektiecafé 6.-9. kl.
Anden relevant undervisning for elever, der ikke modtager undervisning i tysk. Fravalg af tysk er en beslutning, der træffes i samråd med forældre, såfremt eleven har indlæringsmæssige udfordringer, og det ikke påvirker valget af den ønskede  ungdomsuddannelse.

Morgensamling m/fortælling

Morgensamling m/fortælling
Repræsenterede fag: 1/5 dansk, 1/5 historie, 1/5 kristendom og 2/5 musik.
Slutmålene for fortælling kan følges i Fælles Måls fag- og kompetencemål for de ovenstående fag.

H. C. Andersen fortalte for børn, og for Grundtvig var det helt centralt, at fortælling blev en del af skolens dagligdag – udenadslære og terperi skulle ud af skolen, og give plads til den levende fortælling, som kunne bringe børnene livsoplysning – læren om livet – og gøre undervisningen nærværende. Vi vægter fortælling, da vi mener, at børn har stor gavn af den fortællende undervisningsform – at blive fortalt ind i en sammenhæng historisk, lokalt, kulturelt og socialt.

Fortælling er en del af morgensamlingen
Pulsen kommer ned, store og små sidder sammen og lytter til lærernes fortællinger om historiske episoder, eventyr, sagaer, myter, egne oplevelser, bibelhistorie, helligdage, traditioner eller andet. De 10-15 minutters daglige fortælling til den fælles morgensamling for alle elever, fører os langt ud i verden og tilbage igen.

I fortællingerne, som varetages af skolens undervisere på skift, berøres emner inden for fagene dansk, musik, historie og kristendom.

Fortælleren tager sin fortælling på sig og gør den til sin egen
Gennem dette kommer fortællerens budskaber ofte til at virke stærkt på børnene, da mimik, intonation og kropssprog indeholder formidlende kvaliteter, der oftest vil være svære at få med i en oplæsende og mere statisk undervisning. Gennem fortællingen skærpes børnenes interesse for sproget, evnen til abstraktion og til at danne indre billeder. I det fortællende rum lærer børnene nye ord, de opdager hvordan man kan kombinere narrativt og de får en oplevelse af samhørighed med skolens øvrige elever og med fortælleren.

Fortælling inkluderer eleverne
Elever, der i den øvrige undervisning, kan være svære at animere til indlæring, finder i fortællingen ofte deres foretrukne platform for indoptagelse af viden, da fortællingen, særligt i denne elevgruppe, opleves mere nærværende og vedkommende. Der ligger en implicit dialog; i den fortællende undervisningsform ligger der udveksling mellem elev og fortæller, da børnene ofte ikke kan lade være med at kommentere, spørge ind og indleve sig.

Der er morgensamling hver morgen kl. 8.15-8.45, hvor vi synger fra skolesangbogen, giver beskeder og afslutter med fortælling.
Beskederne kan gives af både elever og ansatte. Eleverne kan her bringe ting op, som vi skal have drøftet i fællesskab: regler på kælkebakken, efterlysninger, meddelelser m.v. Det er også i dette forum, at elevrådet kan være synligt overfor alle elever og et af de forum, hvor elevdemokratiet sættes i spil.

Håndværk/design

På Skovlund Friskole følger vi Fælles Mål fag- og kompetencemål for faget. Herunder beskrives hvordan der undervises i faget, så undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen efter 6. kl.

På Skovlund Friskole er håndværk/design synligt på skemaet som et selvstændigt fag i nogle perioder, mens faget i andre perioder tilgodeses i tværfaglige forløb, emneuger og/eller på fagdage. Faget er en del af de praktiskmusiske fag i 3.-5. kl. fra skoleåret 2021-22, hvor eleverne deles op i mindre hold på tværs af årgange. Eleverne har faget i en dobbeltlektion i 9-12 uger hvert skoleår i 3.-5. kl.

I 6.-7. kl. undervises der i faget en dobbeltlektion i 8-10 uger i introugerne først på året hvert andet år, hvor eleverne sætter deres præg på de lokaler/områder, de færdes i. Det kan f.eks. være at de har fokus på genbrug, og finder genanvendelsesmuligheder for kasserede mannequindukker, gamle døre, borde m.v. På skolen tager vi gerne imod, når firmaer og forældre vil af med materialer, som overskudsrammer fra HTH, der finder ny anvendelse som skillevægge i storeteam, og materialer udfordrer eleverne på anvendelsesmuligheder jf. mål for faget.

På skolen afsætter vi tid til, at elever får mulighed for at skabe og sætte deres eget præg på skolen, så de får ejerskab. Det kan være, når nye områder skal indrettes eller når eleverne inddrages i processer, hvor skolen skal tilføres projekter af kunstnerisk værdifuldt og praktisk.

Eleverne deltager f.eks. i et mindre byggeprojekt, hvor et halvtag skal sikre, at eleverne kan opbevare deres egne materialer og tasker i deres eget have-område. Det kan også være, at de skal med på indsamlingstur til den lokale genbrugsplads, hvor eleverne opdager glæden ved at gå på opdagelse og genanvende træ til tværfaglige projekter ude og inde.

I skolens emneuger som teateruger og emneuger for hele skolen sættes et fælles fokus på proces fra idé til det færdige produkt, når der skal skabes kulisser, kostumer, remedier, installationer ude og inde i forlængelse af de kreative uger.

To gange årligt er der forældrearbejdsdage på skolen, hvor opgaverne er håndværksmæssige. Eleverne skal melde sig til en opgave, og går og arbejder sammen med deres forældre med f.eks. haveprojekter, legepladsprojekter, vedligeholdelse, reparationer, kreative og håndarbejdsmæssige opgaver. 

Håndværk/design i de ældste klasser:
Når eleverne afleverer produkt til projektet i 9. kl., i samfundsfag, kristendom eller historie, lægges der vægt på elevernes evne til at lave et godt produkt.
Frie grundskoler kan selv vælge det praktisk-musiske fag, hvor eleverne skal aflægge prøve i 8. kl. og på Skovlund Friskole er det faget musik.

Lejrskole

Lejrskole hvert år
Alle elever og ansatte tager afsted på lejrskole 3 dage hvert år, i alt 15-17 undervisningslektioner, hvoraf samtlige fag bidrager. Nogle gange bytter vi med en anden skole og bor der, men andre gange lejer vi en lejrbygning – eks. Hemmet Strand Lejren ved Ringkøbing Fjord. I 2021 tager vi Lyngsbo v/Lillebælt.

Undervisningen flytter lokalitet, men tager stadig afsæt i skolens formål, de grundtvig-koldske skoleidéer og livssyn, kerneværdierne; talent, vilje og sammenhæng samt visionen om at: ”Alle skal opleve sig selv og andre som en del af fællesskabet”.

Uddrag af kerneværdierne:
TALENT. Vi tør rykke ved grænserne; vi møder alle elever med konkrete udfordringer, og vi stiller større krav til de dygtigste.

VILJE. I skolen skal de finde troen på, at de kan; de skal rustes med faglige kompetencer, og de skal fyldes med en tørst og nysgerrighed efter viden og lyst til livet.

SAMMENHÆNG. På Skovlund Friskole lærer man at høre til i et fællesskab med ansvar og opgaver; her får alle en oplevelse af at være mødt og at være ønsket.

Den pædagogiske tilgang på lejrskolen, er den samme, som når vi er på skolen. Hvis du gerne vil vide mere om vores tilgang, kan du læse mere her: ”undervisning” – ”pædagogik”.

Det faglige indhold på lejrskolen, afhænger af lejrskolens lokalitet m.v. Oplevelser og erfaringer fra lejrskolen inddrages i undervisningen i fagene før og  efter lejrskolen.

Eleverne har tænkt og talt om, hvorfor vi tager på lejrskole, og det er helt i tråd med intensionerne. Formålet med at tage på lejrskole er, at vi:
– giver de ældste elever ansvar for opgaver og aktiviteter
– lærer noget nyt (f.eks. noget fagligt, at slå telt op, lave mad til mange)
– lærer hinanden bedre at kende (nye venner og bedre venskaber)
– har det sjovt og hjælper hinanden
– oplever naturen og ser nye steder (finde flotte sten på stranden)
– lærer/prøver at sove sammen med andre

Handlinger
Skolens ansatte booker lejr, orienterer forældre, aftaler besøg, transport m.v. Forældre bidrager evt. med bagning, kørsel samt et beløb, som skal være med til at dække nogle af omkostningerne til mad, leje, transport og ekskursioner.
Vi forbereder og taler med børnene forud for lejren om forventninger, aktiviteter, mål m.v. til morgensamling og i teams.

Vi informerer på forældremøder og med skriftlig info til forældre.

Vi arbejder tæt sammen med forældre om de udfordringer, som børnene evt. har
Vi har fokus på, at ”ALLE KAN LÆRE”, og at børnenes udgangspunkter er forskellige.

Evaluering af “Undervisningsplan for lejrskole 2017”
Det er skolens antagelse, at lejrskoleophold bidrager til opfyldelse af skolens formål, værdier og vision, men er det en korrekt antagelse?

Udsagn fra børn, forældre og ansatte er med til at afdække i hvor høj grad lejrskolen bidrager til opfyldelse af skolens formål, værdier og vision.

Deltagere i evalueringen: Forældre, elever og ansatte. Evalueringens konklusioner og handleplan offentliggøres på skolens hjemmeside inden november 2017

Vil du eller dit barn gerne vide mere om skolen, så book et besøg – det er ganske uforpligtende.