Nedenfor findes link til den digitale tilsynserklæring.
Tilsynserklæring 2023 Skovlund Friskole
Mundtlig tilsynsberetning Skovlund Friskole 2022/2023, fremlagt på generalforsamling 23. marts 2023
I skoleåret 22/23 har jeg besøgt skolen tre gange og overværet de tre fagområder: De humanistiske fag, de naturfaglige fag og de praktisk-musiske fag. Jeg føler mig altid velkommen på skolen, og bliver altid modtaget positivt af både ansatte og elever. Lærerne virker meget kompetente, og jeg mærker, at den enkelte lærer har et indgående kendskab til sine elever og ved hvor elevens styrker og svagheder ligger. Eleverne kender også hinanden på tværs af klassetrin og alder, og der hersker et godt fællesskab. Fagligheden vægtes højt, ligesom elevernes trivsel er et fokuspunkt. Jeg har haft samtaler med lærerne om timernes indhold og drøftet undervisningsmateriale og læringsportaler. Ligeledes har vi drøftet undervisningens indhold, hvad er gået forud, hvilke mål der skal nås m.m. Jeg har talt med skolelederen, som er ny på stedet, om visioner, den daglige undervisning, overvejelser omkring værdigrundlag og det faglige niveau. Hvert besøg starter med deltagelse i skolens morgensamling, hvor elever og ansatte synger sammen, beder fadervor og en af de ansatte fortæller. Her bliver der også givet beskeder, elever kan optræde og fødselsdage markeres. Det er en god måde at starte dagen på, og det danner et godt fundament for skolens fællesskab og demokratiske dannelse.
Undervisningssproget er dansk, undtaget i sprogfagene, hvor undervisningen hovedsageligt foregår på det pågældende sprog.
Efter min vurdering står undervisningen inden for det humanistiske fagområde, det naturfaglige og det praktisk-musiske område mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. I de timer jeg har overværet arbejdes der med materialer, der er tidssvarende og passende til det niveau, der undervises på. Der arbejdes både med fysiske bøger og forskellige undervisningsportaler som fx Clio, Gyldendal og Matematikfessor. Den udvikling, der forventes i forhold til fag og klassetrin, er synlig i den undervisning, jeg har overværet, og svarer til det niveau, man ville finde på de pågældende klassetrin i folkeskolen. Fagene historie, kristendom og samfundsfag i 8.-9. kl. er samlet underbetegnelsen MBS. Årsplanen for fagene er tydeligt opdelte, da eleverne går til afgangsprøve, hvis de udtrækkes. Morgensamling/fortælling er en vigtig del af skolens hverdag. Her repræsenteres fagene musik, historie og kristendom og her vægtes den fortællende undervisningsform. Gennem fortællingen skærpes elevernes interesse for sproget og evnen til at abstrahere og danne billeder. Samtidig får de en følelse af fællesskab med de andre elever og de voksne, der fortæller.
Dansk 1. kl. Eleverne arbejdede med læs og forstå. De læste en lille tekst og skulle derefter finde et manglende ord i samme tekst og skrive ordet. Derefter skulle eleverne lave en sætning ud fra ting de fandt på gangen eller i gymnastiksalen. Der anvendtes børnestavning.
Engelsk 8.-9. kl. Emnet er “Extraordinary People” og eleverne har set filmen “Into the Wild”. I den forbindelse har de skullet indtale 5 minutter, hvor de har skullet lave et resume og beskrive hvorfor hovedpersonen er speciel. Eleverne kaldes ud til en samtale om opgaven enkeltvis og der vurderes på sprog og indhold ud fra skolens værdier talent, vilje og sammenhæng. Da alle har fået karakter for opgaven, arbejdes der videre i klassen med en tekst om Obama.
Tysk 7. kl. Eleverne har lige haft vinterferie efter en forestillingsuge, så der friskes op på bøjningen af sein, haben og werden. Derefter arbejdes med bøjningsendelser på øvrige verber og eleverne skal skrive sætninger, hvor de bruger verbernes rigtige bøjningsform.
Engelsk 1. kl. Emnet er “Clothes”. Læreren peger på børnenes forskellige beklædningsdele, og de skal svare hvad det hedder på engelsk samt hvilken farve det har. Derefter går eleverne rundt i klassen til musik, og når musikken stopper, skal de finde sammen to og to og spørge hinanden: “What are you wearing?” Timen slutter med, at der udleveres et ark med forskellige beklædningsdele, som skal eleverne skal farve.
MBS (Historie, Kristendom og samfundsfag) 8.- 9. kl. Klassen er ved at afslutte et emne om “Danmark omkring 1800-tallet”. De starter med en hentediktat med ord fra emnet i gymnastiksalen, så faglighed og bevægelse kombineres. Tilbage i klassen samtales om ordene. Der afsluttes med en kahoot om emnet, og ud fra rigtighedsprocenten, har eleverne helt styr på emnet.
Matematik 5. kl. Klassen havde lige afsluttet et geometriforløb, og derfor gennemgik læreren cirkler, firkanter og trekanter på tavlen, hvor eleverne skulle svare på, hvordan man fandt omkreds og areal, hvad der var kendetegnende for de forskellige former og navnene på de forskellige geometriske udtryk så som ligebenet, radius, diameter, stumpvinkel osv., altså en evaluering af hvad eleverne havde lært i forløbet. Derefter arbejdede eleverne i Rema 5 med forskellige opgaver.
Matematik 6. kl. Emnet var den lineære funktion, hvor der blev arbejdet med forskriften y=ax+ b. Først var der gennemgang på tavlen, derefter var eleverne på skift ved tavlen, hvor de skulle forklare, hvad de gjorde, så det blev sikret, at alle havde forstået opgaven.
Madkundskab 5. kl. Eleverne skulle lave tarteletter. Opskriften blev gennemgået, hygiejneregler fremhævet og så blev eleverne inddelt i tre grupper, hvor de kunne vælge hvilken opgave de ville udføre. At lave en opbagt sovs var den største udfordring, men det lykkedes for alle grupper og resultatet blev spist med velbehag.
Musik 7. kl. Faget er valgfag og dermed prøveforberedende. Der blev arbejdet med begreberne musikudøvelse, musikalsk skabelse og musikforståelse, som er de tre områder man skal igennem til eksamen. Aktuelt i timen blev der arbejdet med elementær opbygning i sange og i pop og rockmusik samt komposition. Eleverne havde tegnet en lagkage, hvor de forskellige komponenter til en melodi blev illustreret og der blev talt om tempo, volumen og ansats.
De praktisk-musiske fag kommer ikke kun til udtryk i den daglige undervisning, men især i de uger, hvor den almindelige undervisning er brudt op, forestillingsuge, lejrskole, emneuger/-dage samt til Landsbyen samles, hvor eleverne optræder.
Hele skolen samles hver morgen til morgensamling, hvor der synges og bedes fadervor. Der gives beskeder, måske er der nogle elever der optræder, der ønskes tillykke hvis der er fødselsdagsbørn og der afsluttes med fortælling, hvor lærerne på skift fortæller ud fra emner, der vedrører dansk, historie og kristendom.
Den undervisning jeg har overværet, viser at eleverne er i stand til at opfylde kravene i dansk, matematik og engelsk på det pågældende niveau. Undervisningen er vedkommende, og giver mening. Materialerne, både bogsystemer og digitale platforme er tidssvarende og aktuelle på det pågældende trin. Der evalueres jævnligt på elevernes standpunkt, og en gang årligt (samt efter behov) afholdes skolehjemsamtaler, hvor der både evalueres på elevernes faglige udvikling og på trivslen. Til afgangsprøven ligger prøveresultatet i dansk med et gennemsnit på 8,7. Til sammenligning er landsgennemsnittet 8,0. I matematik er gennemsnittet 6,8 mod et landsgennemsnit på 7,7. I engelsk er gennemsnittet 10,7 mod et landsgennemsnit på 8,7.
Skolen fører til prøve i historie.
Fagene på Skovlund Friskole har samme slutmål som Undervisningsministeriets slutmål, da eleverne i 9. kl. afslutter med afgangsprøverne. Fagenes opdeling er den samme, som i folkeskolen. Dog er fagene historie, samfundsfag og kristendom samlet under betegnelsen MBS. Der arbejdes systematisk og struktureret med undervisningen. Ved begrundet mistanke om tal- eller ordblindevanskeligheder testes eleverne, så der kan handles på de problemer, der er.
Skolen lever op til i sit formål om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.
Skovlund Friskole har i sine vedtægter nedskrevet følgende: §2. Det er friskolens formål at drive skole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler m.v. Det følger heraf, at skolen efter sit formål og i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Stk. 2. Skolens værdier bygger på de Grundtvig-koldske skoleideer og livssyn, hvor sang og fortælling er væsentlige elementer i hverdagen. Friskolen tager udgangspunkt i en lokal forankring, og omdrejningspunktet er forældrene, børnene, skolens medarbejdere og skolekredsen. Eleverne anerkendes for dem, de er, og oplever sig som en del af fællesskabet. De bliver inddraget i skolens hverdag og de beslutninger, der vedrører dem, og derved oplever de, at de har indflydelse og er en del af et fællesskab. det betyder, at eleverne er medansvarlige for at skabe en god atmosfære og en god hverdag på skolen, og det er grundlaget for at kunne begå sig i et samfund, der bygger på frihed og folkestyre.
Skolen styrker og udvikler ligeledes elevernes demokratiske dannelse.
Kommunikation udspringer af værdierne i den demokratiske norm, hvor der lyttes til hinanden og hvor alle kommer til orde. Dette gør sig i høj grad gældende på Skovlund Friskole, hvor det både praktiseres i den daglige undervisning, i skolegården og til den daglige morgensamling. Skolen har et demokratisk grundlag, hvor eleverne bliver inddraget og har medindflydelse på deres skoledag. Det er vigtigt for skolen, at det er i hverdagen eleverne finder trygheden, gør fremskridt og trives i fællesskabet. Det gælder både fællesskabet i klassen og fællesskabet på tværs af klasser og alderstrin. Børnene skal opfatte sig som en samlet helhed, hvor store og små har glæde af hinanden og på demokratisk vis være medbestemmende, når der skal planlægges og afholdes aktiviteter. Det er skolens holdning, at børn skal møde tryghed og accept for at kunne blive ansvarlige og aktive og udvikle mod på fremtiden.
Både i den daglige undervisning og i de aktiviteter og traditioner, der findes på skolen, oplæres eleverne til at indgå i et forpligtende fællesskab, og det er vigtigt, de føler sig som en del af et fællesskab, hvor samarbejde, ansvar, accept, engagement og tolerance er vigtige fokuspunkter. Gennem fortællingen, som er et fast indslag til morgensamlingen, skaber fælles sprog, kultur og historie en forståelse af at høre til og giver eleverne en åbenhed mod verden.
Jeg var så heldig at overvære et elevrådsmøde under mit sidste besøg. En lærer indkalder til mødet og er mødeleder. Der er lavet en dagsorden for mødet, hvor eleverne skal diskutere, hvordan elevrådets indtjening af penge skal bruges. Der kommer forskellige forslag: fælles tur for hele skolen, nye ting til legepladsen, forslag som skal med tilbage til de respektive klasser, hvor der skal diskuteres videre. En elev har et forslag til en filmaften – det arbejdes der også videre med. Ud over arbejdet i elevrådet gør skolen en dyd ud af at fortælle eleverne, at alle har et fælles ansvar for at skolens hverdag fungerer og at der passes på skolens lokaler og ting. Alle elever er forpligtede til at udføre dukseopgaver i klasserummet, så dagligdagen kan fungere og klasserummet kan fremstå pænt og ryddeligt.
Skolen har en praksis der understøtter, at de ansatte efterlever deres skærpede underretningspligt ved at have synlige og beskrevne procedurer,
Tilsynets sammenfatning:
Dette er min sidste tilsynserklæring for Skovlund Friskole, da jeg har været her i 6 år. Det har været spændende at følge både elevernes, men også skolens udvikling. Der har været mange fokus- og udviklingspunkter, som har været til debat. Corona spændte ben for mange aktiviteter, og ændrede også syn på nogle ting. I år er en ny leder kommet til, hvilket naturligt afføder nogle spørgsmål om en ny udvikling. Den 20. april skal der være et forældremøde, hvor skolens fremtidige profil skal defineres. Det er altid en fornøjelse at besøge Skovlund Friskole. Jeg bliver altid taget godt imod af lærere, elever og leder. Alle vil gerne snakke og fortælle om, hvad de er i gang med og der hersker en dejlig atmosfære. Alle kender hinanden på skolen. Dette skyldes ikke mindst den daglige morgensamling, men også skolens indsats med skolevenner, at blande eleverne på tværs ved arrangementer, emneuger og på ture ud af huset – det i sig selv giver en tryghed. På Skovlund Friskole fylder det faglige, men det er ikke det eneste, der fylder. Man har valgt også at fokusere på det, som ikke umiddelbart kan måles, fx de sociale kompetencer og egenskaber, hvilke også er vigtige sider af dannelsesprocessen. Et barn skal ikke kun blive til noget, men i høj grad også til nogen. Uddannelse og dannelse går hånd i hånd. Dette tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag, hvor overskrifterne er Talent, Vilje og Sammenhæng. Albert Einstein sagde engang – og han betragtes dog som et geni: “Alle er genier, men hvis du dømmer en fisk på sin evne til at klatre i træer, så vil den hele sit liv leve i den tro, at den er dum” Jeg oplever på Skovlund Friskole et meget anerkendende børnesyn, hvor børnene bliver mødt, hvor de er, de bliver guidet, de bliver lyttet til og de bliver set. Der er fokus på det enkelte barns muligheder og den gode relation mellem børn og voksne er et vigtigt fundament. Med disse ord vil jeg afslutte min erklæring og det er min generelle vurdering af Skovlund Friskole, at undervisningen og elevernes udbytte står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det er ligeledes min vurdering, at Skovlund Friskole lever op til alle Undervisningsministeriets krav til de frie skoler.