Nyhedsbrev 09.12.22

Skovlund skole under opførelsen i 1909

 

Rejsegilde på byggeriet med kranse og flag. En del af de mange håndværkere ses også på billedet

Tak til Skovlund Efterskole for invitationen til jeres generalprøve. Hvor er I seje! Pøj pøj med premieren 

Så blev det endelig den 1. december og vi har budt Frands velkommen 😊. På billederne giver Erling stafetten videre, og elevrådet og bestyrelsesformanden byder velkommen

SE FRANDS´ FØRSTE HILSEN TIL JER, NEDERST PÅ DENNE SIDE

5. klasse har pyntet bogbussen. Det var en hyggelig oplevelse

5. klasse udvider ordforrådet med en engelsk memory-stafet, hvor vores konkurrence-gener fik frie tøjler. Det var både sjovt og lærerigt

“Fredag d. 2./12. havde skolens ældste elever besøg fra “Sikker Trafik”.

I MBS (medborgerskab) arbejder vi med det tværfaglige emne “Da livet tog en drejning”. Livet tog i dén grad en drejning for Dorte, der besøgte os. Hun kørte galt for over 20 år siden. Det resulterede i at hun blev lam, og at alt i hendes liv, lige med ét, blev helt anderledes.

Dét, og hendes mange hospitalsindlæggelser, samt sondringer over hvordan man selv kan influere på eget liv, var dagens tema.

Det var et rigtig godt besøg, der i dén grad gav stof til eftertanke!”

Karsten

Luciaoptog, julen 2022

Søndag den 18. december optræder Skovlund Friskole med Luciaoptog ved gudstjenesten i kirken kl. 10.30.

Ovenfor ses billeder fra storeteams studietur til Århus. En fantastisk dag. Hyggeligt, lærerigt, spændende, udmattende og stort fokus på fællesskab og kammeratskab. Bl.a. besøg på Steno-museet og shoppetur i gågaden.

Farvel

I dag har Tristan Bruun, 1. klasse, sidste skoledag på Skovlund Friskole. Vi ønsker ham og hans familie god vind fremover

Nyt fra skolelederen

Kære alle
Sikke en varme velkomst jeg har fået af elever, ansatte, bestyrelse og de forældre jeg har mødt indtil nu. Stor tak for det. Det er meget rart at starte et sted, hvor man med det samme får oplevelsen af, at man er velkommen.

Jeg oplever, at her er et stort behov for at få en leder fastansat til at tage hånd om de udfordringer, der hele tiden opstår på en skole. Jeg skal gøre, hvad jeg kan for at leve op til de mange forventninger jeg oplever. I er velkomne til at tage kontakt, hvis I har spørgsmål eller hvis, der er noget som I har brug for at få talt om.

Den kommende tid vil jeg bl. a. arbejde for at få et overblik over de mange forskellige områder, der har betydning for ledelsen af en skolen, men allerede nu er jeg også optaget af to vigtige emner, som vi kommer til at arbejde med i et stykke tid fremover.

Profil-proces
Bestyrelsen har bl.a. ansat mig til at udvikle skolens nye bæredygtige profil. En proces, som jeg vil invitere børn, forældre og ansatte til at være en del, og som skal lægge sporene til fremtidens skole.

Vores fællesskab
Vi skaber sammen det fællesskab, som er grundlaget for skolen. Det skabes gennem den måde vi omgås hinanden og taler sammen på. Det vil jeg tale med eleverne om i den kommende tid. Til morgensang og på besøg i klasserne.

Med venlig hilsen
Frands

Seneste ugebreve

Tidligere ugebreve