Nyhedsbrev 17.03.23

"Den dag, da Frede holdt op med at flyve"

Arbejdsfredag

Forårets arbejdsfredag står for døren. Det foregår d. 14.4. fra kl. 15-18:30, og tilmeldingssedler er netop sendt ud til forældrene. Dagen sluttes af med fællesspisning hvor maden, delvist, er sponsoreret af Flensted. I efteråret kunne vi samle 125 børn og voksne – mon vi kan det igen denne gang?

Sidste frist for tilmelding er fredag d. 24.3.

Studieture - emneuge

I uge 13 drager de ældste elever på studieture. 7. klasse rejser til Gdansk og 8.-9. klasse til Barcelona. Der er fuld gang i planlægningen og efter hjemkomsten glæder vi os til at høre om turene, når vi næste gang indbyder til “Landsbyen Samles”. Se kalenderen, nederst i nyhedsbrevet. 

Vi ønsker begge hold god tur.

Mens de ældste er på tur, har 0.-6. klasse emneuge på tværs af årgangene. Emnet er “NATUR” og i løbet af ugen skal eleverne rundt og udforske naturen på forskellig vis. Der dannes hold på tværs og hvert hold skal forbi spændende workshops. Undervisningen denne uge foregår både ude og inde, så sørg for passende påklædning. Mere info sendes ud til forældrene i løbet af næste uge.

Vi synger foråret ind på torvet

Fredag d. 31.3., lige inden vi går på påskeferie, kan I, traditionen tro, opleve skolens elever synge foråret ind på Torvet i Skovlund. Det sker kl. 9:30, så tag hinanden og naboen under armen, så vi sammen kan byde foråret velkommen.

SIDEN SIDST

Mandag d. 27.2. fejrede vi fastelavn. 6. klasse havde arrangeret dagen. Igen i år kunne vi se særdeles flotte og fantasifulde udklædninger. Der blev slået til tønden, afviklet konkurrencer og danset “Stopdans”. Sidst, men ikke mindst, blev der kåret kattekonger og -dronninger, samt bedst udklædte. En sjov og farverig dag. Tak til 6. klasse for et flot arrangement.

I Ask har vi øvet små gruppeskuespil baseret på side 13 i vores fælles tegneserie. Skuespillene blev fremlagt til stor morskab, de første dage i ugen.

I 8. – 9. kl. lærer eleverne om “Europa og EU”. Tirsdag kunne eleverne gå frit ombord i en masse spændende undervisningsmateriale. Hvad de havde lært og læst, fortalte eleverne om kort. Ud fra deres præferencer udvalgte vi en del af undervisningsmaterialet.

En sjov, anderledes opgave var, at eleverne skulle parre et ikon med et politisk område. Se fx selv, om du kan finde områder såsom Familieret og Fri Bevægelighed.

Der er stor koncentration når matematikundervisningen i 2. klasse står på skak.

(Man bliver helt mat ;-))

Efter en god gang opvarmning, blev der spillet finsk rundbold med 1.-2. klasse.

Foråret er lige om hjørnet, og 0. klasse har sat gang i et forsøg. Vi er spændte på om der er blå blomster i morgen.

Eleverne i 0. klasse har haft fokus på fællesskab og venskab. 2 og 2 trak de et billede op af posen og fortalte, hvordan de synes man er en god ven og hvorfor det er godt at have gode venner, samt hvornår man ikke er en god ven.

De sidste to fagdage, har eleverne i ask lært om “Blodets kredsløb”. I dag skulle vi se hvordan hhv. A38, Piratos og motion indvirkede på blodtrykket. På billederne ser I forsøgspersonerne. Vi fandt i øvrigt ud af, at alle tre ting påvirker blodtrykket”.

Forud for emneugen, er 2. klasse startet på et forløb om de fire årstider. Vi kørte en tur til Byskoven i Ølgod for at lede efter foråret. Her er nogle af elevernes egne billeder

I SFO lavede vi en dag bål i bålhuset – kun for drengene i 0. og 1. klasse. Her blev der også lejlighed til at lave popcorn – uhmmmm. 

Nogle af pigerne hyggede sig om morgenen med drypning af stearinlys.

KALENDER:

23.03.: Generalforsamling
Uge 13: Emneuge for 0.-6. klasse.
Udlandsrejser:
– 7. klasse til Gdansk og
– 8.-9. klasse til Barcelona
01.04. – 10.-04.: Påskeferie
14.04. Arbejdsfredag – tilmelding senest d. 24.3.
27. 04. Landsbyen samles. Kom og hør om elevernes udlandsrejser

05.06  Grundlovsfest

Sommerferie fra 24.06. til 13.08.

Rigtig god weekend

Frands

Seneste ugebreve

Tidligere ugebreve