Nyhedsbrev 30.06.23

SKOLEÅRET 2022-23 ER NU AFSLUTTET.

LÆS MERE OM NÆSTE SKOLEÅR NEDERST I DETTE NYHEDSBREV

SIDEN SIDST:

Valgholdet “Friluftsliv” har været på en fed, fed vandretur! Med fuld oppakning gik vi via Trampestien og Ansager Kanalsti til shelterpladsen ved Hodde Forsamlingshus. Hér blev der hygget, lavet aftensmad og sovet : )

Dagen efter gik vi hjem via Krarup Skov – sikke en flot tur!

At være sammen med eleverne, når vi er kommet godt i gang med vandringen, og få lange gode samtaler, er bare den fedest måde at være sammen med jeres dejlige børn på!

Tak for en helt fantastisk tur og mange tak til Min Købmand i Skovlund, som gav is, da vi nåede tilbage.

Eleverne i 5. klasse har arbejdet med projektet “Opfindelser”. Holdene skulle præsentere opfindelserne for hinanden, og det blev meget spændende og idérige fremlæggelser.

Der er mange måder at slutte et skoleår af på. 2. klasse havde valgt at tilbringe en skoledag i Legoland. Det blev en fantastisk hyggelig dag for den skønne flok. Der blev prøvet en masse forlystelser, spist medbragt mad og gjort indkøb i slikbutikkerne. Læreren: “Har I fået taget nogle billeder med jeres mobiltelefoner”? Eleverne: “Nåååå nej, det har jeg slet ikke haft tid til”!

Tak for en dejlig dag.

Sidste skoledag.

Dagen blev markeret med forskellige klassedyste. Hold op hvor der blev pustet og stønnet, kæmpet og slidt, leget med vand og løbet med æg. Selv en lærer blev udfordret i armlægning. Hvem mon vandt?

Feriesangen er sunget og eleverne er sendt på ferie ☺️.
7. klasse bidrog også med en sang til Susanne, som på billederne hædres som skolens dronning 😅.
Nyd dit otium, vi håber du kigger forbi 🤩.
 
Herudover fik vi også taget officielt afsked med Lotte, Simon og Karsten.
Vi ønsker jer rigtig god vind i jeres nye jobs.

NÆSTE SKOLEÅR

I fredags sendte vi eleverne på sommerferie. Det betyder ikke, at der er stille på skolen – tværtimod. De ansatte rydder op, forbereder, flytter møbler, indretter lokaler, hygger, holder en masse møder, spiser osv. Derudover arbejdes der intenst med skolens ny profil, som I vil høre meget mere til, efter ferien.

FØRSTE SKOLEDAG ER D. 14. AUGUST

O. KLASSE MØDER KL 9:00 -12.00

ØVRIGE MØDER KL. 8:15 – 12.00

SOM UDGANGSPUNKT KØRER SKOLEBUSSERNE EFTER SAMME PLAN, SOM FØR FERIEN.

SKOLENS BESTYRELSE, LEDELSE OG ANSATTE ØNSKER ALLE EN RIGTIG GOD OG OPLEVELSESRIG SOMMER

Venlig hilsen

Frands

Seneste ugebreve

Tidligere ugebreve