
Er du morgenfrisk?
Ud af fjerene og afsted til “Landsbyen Samles” på Skovlund Friskole
HVILKEN SKOLE ØNSKER VI I FREMTIDEN?
Arbejdet med udvikling af skolens nye profil tog et kæmpe skridt fremad torsdag d. 20. april, hvor over 40 forældre, ansatte og to fra skolekredsen mødte frem og gav deres ønsker og drømme mm. til kende. Arrangementet startede med et spændende og inspirerende foredrag af Nadia Raphael Rathje.
Nu starter et større arbejde med at behandle al den viden aftenen producerede. Det arbejde retter sig mod udvikling af en række målsætninger for skolens arbejde og måske også en ny vision og mission.
Torsdagens arbejde var starten på et vedvarende strategiarbejde og alle forældre og skolekredsmedlemmer får i efteråret mulighed for at forholde sig til resultaterne. Her mødes vi igen for at skærpe og udvikle profilen yderligere.
Tak til “Mums Kager” for bidrag til eftermiddagskaffen.
Frands
VELKOMMEN
Endnu to elever er startet på skole.
Signe Marie er startet i 6. klasse, og Matti i 5. klasse.
Vi håber I tager godt imod de to, og deres familier
SIDEN SIDST
ARBEJDSFREDAG
Udover den daglige undervisning er der, for tiden, megen aktivitet på skolen. Fredag d. 14.4. kunne vi igen samle næsten 100 børn og forældre til praktisk arbejde. Overalt var der liv, arbejdsiver, smil og latter. Fællesskabet styrkes, og det er også formålet med sådan en dag. Billederne taler for sig selv.
Dagen sluttede af med et veltilberedt måltid mad. Stor tak til fam. Sonne og Flensted for sponsorater i den forbindelse
Forrige torsdag var friluftslivsholdet samlet for første gang. Her lærte eleverne om, hvordan man betjener et Trangiasæt – rutine for nogle, grænseoverskridende for andre.
Karsten
KALENDER
27. 04. Landsbyen samles. Kom og hør om elevernes udlandsrejser.
SE ØVERST PÅ DENNE SIDE.
05.06 Grundlovsfest
15.06 Sommerfest
Sommerferie fra 24.06. til 13.08.

Rigtig god weekend
Frands