Grundlovsdag er en årligt tilbagevendende national festdag den 5. juni, som markerer indførelsen af den første danske grundlov ved Frederik 7.s underskrift på Grundloven af 1849. Grundloven var færdigbehandlet 25. maj 1849, men den forfatningshistorisk afgørende handling er kongens underskrift den 5. juni.

Hold øje med nyhedsbreve inden sommerferien

Heri vil der være vigtige informationer vedr. skolestart og næste skoleår

Sommerfest

Traditionen tro afholder vi sommerfest for alle skolens elever og forældre. I år er det d. 18. juni og vi starter med fællesspisning (medbragt mad) i skolegården. Skolen sørger for borde og stole/bænke. Herefter er der lidt underholdning i gymnastiksalen, samt taler og overrækkelse af eksamensbeviser til afgangselever. Aftenen slutter med at afgangselever og forældre samles med lærerne til et glas bobler en halv times tid. Se program herunder:

Siden sidst

I dagene 20.-22. maj var 0.-7. klasse på fælles lejrtur, denne gang til Remmerstrand ved Limfjorden. Efter en hyggelig togrejse, for nogle elevers vedkommende deres første, blev alle fragtet de sidste 5 km. ud til lejren i skolens busser. På trods af silende regn på det tidspunkt, var humøret højt. På lejren var der masser af muligheder for leg og aktiviteter og Limfjorden lå kun 50 m væk. Torsdag blev den store udflugtsdag. De yngste besøgte Tante Andantes Hus i Lemvig, mellemgruppen udforskede naturen ved og omkring Limfjorden, bl.a. med et kig ind i en gammel mølle. For de ældstes vedkommende gik turen til ILLuScience Museum i Thyborøn. Alle fik en masse på opleveren, fælleskab og sammenhold i højsæde og humøret i top. Sidste dag stod på pakning, oprydning og rengøring, inden vi vendte næsen sydpå igen.

Rigtig mange tak for alle bidrag til lejren. Det gælder kager, pizzasnegle, pølsehorn, frugt osv. Derudover skal også lyde en stor tak til vore to tanter, Aase og Birthe, som var en uvurderlig hjælp under hele opholdet.

Kig ind på skolens facebookside – der ligger et hav af billeder fra lejren.

Forrige onsdag holdt vi sommerfest i “Oasen”. 110 børn og voksne var samlet til medbragt mad, posteløb, hyggeligt samvær og tovtrækning. Løbet foregik i hold á to familier, og derved dannedes også ny relationer. Tovet hold også i år og afslutningsvist fik alle børn en is. Vi takker for den store tilslutning og for en fantastisk hyggelig aften.

Fredagens morgensang forløb lidt anderledes end sædvanligt. Byens købmand, René havde sidste arbejdsdag efter 17 år i butikken i Skovlund. Det skulle selvfølgelig markeres, så alle elever og lærere satte hver deres aftryk på afskedsgaven fra Skovlund Friskole. Derudover fik René et pengebeløb tiltænkt et restaurantbesøg med familien. Tak for det gode samarbejde og god vind fremover.

Skolen har summet af liv og stor aktivitet den forløbne uge. Skoleårets sidste emneuge som har til formål, at gøre de store forberedelser til en festlig Grundlovsfest. Der har været fuld gang i alt fra bagning til gode idéer og kreative udfoldelser – med fællesskab og samhørighed som de vigtigste ingredienser. Dagene præges af energi og godt humør, og vi glæder os til at arbejde videre de næste to dage, inden vi afslutter ugen med grundlovsfesten.

I den forbindelse vil vi sige en stor tak for alle de flotte bidrag til de ældste elevers tombola.

Kalender

5. juniGrundlovsfest fra 9.00 – 12.00. Mødepligt for skolens elever
18. juniSommerfest 17.00 – 19.00 for alle.
22. – 24. juniOutro-dage
25. juniRengøringsdag
26. juniSidste skoledag.

Første skoledag

Første skoledag efter sommerferien er mandag d. 10. august. Mere info kommer senere.

Rigtig god weekend

Ansatte på Skovlund Friskole