Ønsker du at købe bordet, så henvend dig på mail til Jette, skoleleder@sfri.dk
“Landsbyen synger”
– sådan hedder det, fordi vi gerne vil have mange fra landsbyen med 🙂
Onsdag, den 6. oktober kl. 8.15-9.15 kan du igen komme og synge morgensang sammen med os, lytte til dagens fortælling og drikke kaffe i spisesalen , hvis du har tid/lyst til det 🙂
Sygdom og fravær
For tiden er der meget sygefravær på skolen – både blandt elever og ansatte. Det påvirker buskørslen, undervisningen, rengøringen og administrationen. Der er en stor intern villighed til at hjælpe, hvor man kan, og det er skønt for så glider det hele lettere. Vi strækker os langt for at opretholde den hverdag, børnene kender og trods enkelte misforståelser, anderledes opgaver m.v. så er humøret højt 🙂
Børn og skole i gamle dage
“I mellemteam arbejdes der med dette emne. Vi lærer på en anderledes og sjov måde. Eleverne har således i dag stillet op på gangen, stået op før de skulle sætte sig, leget mange gamle lege og været iført tøj fra 1800-tallet. Der har også været tid til at læse og lære nye ord på Clio, samt se en lille film om Den Fynske Landsby. Hér gik en skoleklasse i skole som i gamle dage”, lærerne i mellemteam.




Visionsforløb
På skolen er vi i gang med det visionsforløb, som skolens formænd har fortalt om på generalforsamlingerne i år og sidste år.
Bestyrelsen har været samlet et par gange med fremtiden for øje, og lørdag er der en fælles visionsdag for alle ansatte, bestyrelsen og vores facilitator; Liselotte Christensen. Vi glæder os meget til denne fælles arbejdsdag.
Lokalt er et stort ønske gennem flere år gået i opfyldelse. Vi kan nu fejre, at cykelstien mellem Skovlund og Krusbjerg er færdig, hvilket vi også har glæde af i vores undervisning. Alle inviteres med til indvielsen nu på søndag kl. 10.
Glemt tøj m.m.
Det er en stor hjælp for jeres børn, jer og os, når der er navn på børnenes tøj og sko. Vi bruger en del tid på at finde ejermænd til ting, sko m.v. samt lede efter ting, som børnene har lagt et sted. Navneskilte er hjælp til selvhjælp 🙂
Vi har igen et mindre lager liggende af tøj, som børnene ikke selv kan kende. Det har været rundt i klasserne og er fremvist flere gange. På lærerværelset har vi en enkelt sovepose liggende.
Når det bliver efterårsferien sender vi tøj, sko og sovepose videre til genbrug. Tøjet kan afhentes på skolen i glemmekassen v/Lilleteam og i en kasse v/spisesalen.


