Støtteforeningen har igen givet sangbøger til skolens elever
Eleverne i 2. kl. har på grund af COVID-19 ventet meget længe på at få deres egen sangbog. Glæden var derfor stor, da Tina og Pernille fra Støtteforeningen var forbi med gaver. En sangbog til hver elev, som nu er deres til de går ud af skolen.
“Tirsdag havde Mellemteam flot besøg fra Thailand. Liselotte, Oliver og Nikolaj havde deres mor i Danmark. Hun hørte alle eleverne fortælle lidt på engelsk. Selv fortalte hun også om sin gerning som lærer i Thailand.
Efter pausen viste og lærte hun os thailandsk dans. Det var noget af en udfordring og rigtig spændende og anderledes. På alle måder, kan man sige, at vi virkelig fik et godt indblik ind i en ny og spændende kultur”.
Karsten


Tillykke til konfirmanderne
Mens konfirmanderne var afsted til “Blå mandag” i Århus havde resten af skolens elever øvet sig på sangen; “Held og lykke”, som de sang for dem tirsdag morgen, mens Karsten styrede rulleteksten :-).
På skolen har mange elever den sidste tid været ramt af sygdom og derfor var det heller ikke alle konfirmander, der var i skole tirsdag.
I spisesalen var der pyntet særligt op for 8. kl. denne dag.

Farvel og velkommen
Vi har sagt farvel til Silje og Bertil, der nu går på Frello-skolen i Varde og til Søren, der er startet på Tistrup Skole. Vi ønsker jer alt godt fremover.
I denne uge har haft besøg af Valdemar i 6. kl., og da han nu er startet hos os, byder vi ham og hans familie velkommen på skolen 🙂
Hvad lærte vi af nød-/fjernundervisningen?
Alle interesserede kan nu læse om evalueringen ved at følge dette link