Velkommen til 2022
Det nye år er startet, og eleverne er godt i gang med undervisningen på skolen. Vi forsætter med samme dagligdag som før ferien: opdeling af legeområder i frikvarterer, aktiviteter indenfor samme team m.v. Desværre må vi vente lidt endnu morgensang, fortælling og vores fælles start på dagen. Vi håber på at dette kan lade sig gøre igen, når foråret nærmer sig. Indtil videre passer vi på hinanden og følger de retningslinjer, vi får.




Engelsk 8.-9. kl.:
“I 8. – 9. kl. har eleverne i den sidste tid lært om “Racism in the USA” herunder Black Lives Matters i engelsk.
Som et led i dette emne, skulle eleverne i dag udtrykke hvad de havde lært under emnet – i ler!
Elevernes kreative udtryk i ler tog de et billede af. Lektien til på tirsdag er, at eleverne sender deres tanker om deres produkt, samt et billede af produktet, til mig. Bagefter følger små fremlæggelser”.
Karsten


Selvtests og testning på skolen
Skolens forældre orienteres på opslagstavlen på VIGGO, når der er nyheder, der skal deles vedr. selvtests m.v.
Denne uge (fredag) er der kun afsat tid til testning 1 time, hvilket ikke er ret lang tid. Vi håber, at få testet de fleste af dem, der ønsker det.
Fra næste uge afsætter poderne tid til testning i knap 2 timer – se tider onsdag og fredag i kalenderen på VIGGO. Tiderne lægges i kalenderen lige så snart vi har dem fra podeteamet, Varde Kommune.
Farvel
Vi siger i dag farvel til Jeppe L. fra mellemteam, som starter på en anden skole på mandag. Vi ønsker ham alt godt fremover 🙂
Glemte drikkedunke og madkasser
I kælderen foran køkken og spisesal står tre kasser med glemte sager.
Vi vil bede forældre/elever få de glemte ejendele med hjem.
Den 21. januar tømmer vi kasserne og smider indholdet ud.

Madkundskab i mellemteam
Fredagens menu står på svensk pølseret med broccoli og er denne gang hentet fra hæftet “Gocook din kål”, hvor forskellige børn og kokke deler opskrifter på gode retter.
Missionen for GoCook er, at de vil skabe den første generation af børn og unge, der er bedre til at lave mad end deres forældre!
GoCook er Coops madprogram for børn og unge og er en del af Coops arbejde med ansvarlighed, også kaldet CSR. GoCook består af flere aktiviteter. En stor del af aktiviteterne er målrettet især madkundskab i grundskolen, men vi er også til stede på sociale medier.
Hvad skal du have til aftensmad?
På hjemmesiden kan du bl.a. se opskrifter og videoer fra kokkeskolen. Link: https://gocook.dk/


