Fra Lilleteam/Røn og Poppel
Røn og poppel har onsdag afsluttet forløb om affald og genbrug. Vi aflagde genbrugsstationen i Ølgod et besøg, til stor glæde for de velforberedte og interesserede elever.
“Nu ved jeg, at en toiletkumme er lavet af porcelæn, og at den kasserede bliver knust og blandet i betonklodser”, sagde en elev. En anden sagde: “Jeg vidste ikke at det tager op til 10 måneder for haveaffald at blive omdannet til kompost”
Forud for lejrturen i næste uge, er røn blevet inviteret på besøg hos venskabsholdet “pil”.


Læsebånd i ASK/mellemteam
“I Ask bruger vi for tiden Læsebånd på at læse det fede værk, Selfie Simon.
Nogle gange er der “klassisk” højtlæsning på holdet. Andre gange, som på billedet, er der makkerlæsning.
Det er en rigtig fed bog med en god og spændende handling!” Karsten


Lejrskole 15.-17. september
“Lyngsbo” v/Lillebælt er stedet, hvor alle 114 elever og 14 ansatte skal bo og leve de tre dage.
Vi glæder os meget til lejrskolen, og vil løbende lægge billeder op på Facebook, mens vi er afsted.
For første gang i to år kan vi nu endelig tage afsted, og vi rejser med tog fra Ølgod onsdag morgen.
Fredag hentes eleverne på lejren af forældre/søskende.
Link til info om lejren
Arbejdsfredag denne fredag kl. 15-20
Det er overvældende, at så mange forældre og elever er klar til at være aktive på skolen i dag, og vi glæder os meget til at opleve fællesskabet i eftermiddag.
30 ud af 70 voksne deltager i arbejdsfredag for allerførste gang – en særlig velkomst til dem og deres børn 🙂
Bål i SFO
“I SFO’en lærte vi torsdag, hvordan man laver sin egne pandekager på bål. Der bliver også øvet vedholdenhed, udskydelse af egen behov samt mod, når man skal stryge en tændstik og tænde et bål.
Vi har delt børnene i en drenge- og pigegruppe for at have mere tid til processen og nyde nærværet om det at lave bål. Så i den ene uge må man glæde sig til at det bliver ens tur igen, og børnene er mega gode til det.” Simon


Venskabshold
“I denne uge mødtes de to venskabshold, Lærk og 0. klasse, for anden gang. Vi startede med en massagehistorie. Derefter var vi ude og lege, og der blev sat gang i mange gode lege, fangeleg, gemmeleg og sten-saks-papir.
Det var en stor fornøjelse at se hvordan eleverne legede og hyggede sig på tværs af holdene”. Hanna og Pernille

