Ugebrev 17.12.2021

“At stå i skyggen af sig selv”
– det kan være mange ting. Herover og under er der et par eksempler fra billedkunst i Lilleteam.
Der er også et par billeder af dansk-fagdag i Røn.

Farvel
I denne uge siger vi farvel til Maurice i storeteam, der rejser tilbage til Sydamerika sammen med sine forældre. Vi ønsker Maurice og hans familie alt godt fremover.

Aflysning
Vi inviterer ikke til “Landsbyen synger” i januar og februar. Vi håber, at kunne genoptage vores fælles morgensang og fortælling igen når foråret kommer.

Opstart efter nytår
Forældre informeres også om nedenstående på opslagstavlen på VIGGO.
– Vi forsætter med den nuværende opdeling af elever med undervisning i de tre teams, og opdelte legeområder i skolegården.
– På skolen afholder vi ikke større sociale arrangementer på tværs af teams – forældre og elever opfordres til det samme.
– Skolens ansatte holder afstand til gæster. Børn og ansatte må være sammen uden at holde afstand.
– Forældre skal aflevere og hente børn udenfor skolen.
– Gæster på skolen skal bære mundbind.

Alle elever fra og med 1. kl. opfordres til at lade sig teste to gange/uge – også dem, der er vaccinerede eller har haft corona.

ELEVER kan forsat være i skole, mens de afventer tests på 4. og 6. dag, som nærkontakter til smittet.
Ved positivt testsvar, skal eleven straks i isolation.

Kommunerne stiller selvtests til rådighed, og det informerer vi om, når vi ved mere.

Julefrokost i storeteam 2021
8.-9. kl. har lavet julemad og lege for 6.-7. kl. Det var et hyggeligt arrangement, der sluttede med pakkeleg.

Juleglæde den 13. december
Luciaoptog på skolen og udenfor Børnehuset – det blev en anderledes måde at gøre det på i år. Børnene i Børnehuset (børnehaven i Skovlund) fulgte godt med i, hvad der foregik udenfor, da lucia-piger og drengene gik udenfor og sang.
Hjemme på skolen fulgte eleverne med i optoget, der gik på gangen og sluttede i Fællesrummet, hvor Lilleteam var.
Tak til de skønne lucia-deltagere fordi I spredte glæde en mørk decembermorgen.

Julehilsener fra Lilleteam
– der sendes en hilsen til Victor i New York, som gik i dansk skole i august og september.

Nogle andre elever synger på sødeste vis: “Hvad er det, der gør jul til noget særligt?”
Tak til eleverne i Lilleteam for de dejlige julesange, som I vil dele med os alle 🙂

Seneste ugebreve

Tidligere ugebreve