Ugebrev 25.06.2021

Rengøring og oprydning
Onsdag hjalp store og små hinanden med at rydde op og gøre rent. Nogle elever har behov for mere træning for at blive dygtige, andre er allerede dygtige, og så er der dem, der var gode til at finde på kreative løsninger, når opslagstavlen f.eks. skulle tømmes, og billederne sad højt oppe.

GLEMT TØJ
Vi har sække med glemt tøj rundt blandt eleverne i dag. Tøj fra Lilleteam kan ses i SFO den kommende uge.
Fredag den 2.7. køres det hele til genbrug.
Det er dejligt, når tøjet er mærket, så vi hurtigt kan finde ejeren af tøj/sko 🙂

BUS 2021-22
Vi starter med planlægning af buskørsel for næste skoleuge i næste uge. Børnene skal tilmeldes bus hvert skoleår. Har du husket at tilmelde dit barn?

Ferielæsning?
Får du lyst til ferielæsning, som ligger i tråd med det vi gerne vil på skolen, så er her et par forslag:
“Klog er noget, man øver sig på” og “Kærlighed er ikke nok”, Sofie Münster
“Positiv psykologi og styrketræning”, Helle Fisker og Gry Bastiansen
“Flip”, Anette Prehn

Skovlund Friskoles bestyrelsen (konstituering)
Tine Esbensen, formand
Line Drue, næstfomand
Carsten Thorhauge, kasserer
Søren Lose
Laila Pedersen

Farvel, tak for nu og alt godt fremover 🙂
Farvel til Anne, som har været lærer, pædagogmedhjælper og buschauffør her hos os i et år. Nu skal hun til Jelling for at læse til lærer, og det ved vi, at hun bliver super dygtig til.

Kl. 11.30 synger vi “Feriesangen” i skolegården og siger farvel og god sommer til hinanden, men vi siger også farvel til nogle elever, som efter ferien skal gå på andre skoler:
Camilla Søndergaard, Magnus Hungeberg, Lino Beltran-Sørensen, Lucia Enevoldsen og Isabella Dalsgaard.

6.-7. kl.
“Trivselstur i tirsdags til Blåvand Fyr og Tirpitz. Det var en supergod dag med højt humør, der startede med morgenmad hos Kristina og sluttede på Mac Donald.
Sidste skoledag lavede Jacobs far morgenmad til os. Der var rigtig mange pandekager,og de smagte godt. Magnus havde en meget flot kage med. God sommer til alle”, Susanne og Kristina

Hygge i 0. kl. med forældre
“0. klasse var i går inviteret til eftermiddagshygge og afslutning sammen med deres forældre. Vi fik spist kage og frugt, snakket, hygget og grint sammen. Det var skønt at opleve sådan et arrangement igen, nu hvor det ikke har været muligt i lang tid. Børnene dystede mod deres forældre i “sten, saks, papir”, hvor børnene selvfølgelig vandt 😉 Fordi at det har været et lidt skørt skoleår, hvor mange ting er blevet aflyst, fik eleverne en mappe med billeder og minder fra året, som de kan kigge i sammen med deres forældre”,
Anne og Hanna.

Farvel til eleverne i 9. kl. 
– og enkelte elever i 8. kl., som skal på efterskole næste år: Lykke, Silke, Ida, Kristian, Luca, Magnus, Niels, Cecilie og Andreas.
Vi tog afsked til den udvidede morgensamling i skolegården, hvor der var tid til sang, fis og ballade 🙂
Senere spillede lærerne rundbold mod eleverne, og det var helt klart eleverne, der vandt. Tak til eleverne for en supergod afslutningsdag, hvor de bl.a. også var rundt i klasserne for at tage afsked med de andre elever (og stod for kort underholdning). Eleverne har fået meget ros for dagen.
I skolegården var alle stamhold henne for at sige: “Farvel-og-hav-det-godt” på deres egen måde, og til sidst gik eleverne over i deres klasseværelse via en flagallé 🙂

Seneste ugebreve

Tidligere ugebreve