Ugebrev 9.4.2021

Så er haverne gjort forårsklar. Tak til Morten Krupa og Erlings Maskinstation fordi de ville bruge tid og stille udstyr til rådighed 🙂

“Onsdag omhandlede fagdagen vores køkkenhaver. Ud over teori om køkkenhaver og planters generelle opbygning, forspirede vi diverse frø. Dette var blandt andet majs, pralbønner, gulerødder, radiser med mere.
En rigtig god og lærerig dag! Karsten”

“Det vi gøder vokser og gror”= det vi har fokus på, får vi mere af = det vi kigger efter, er det vi ser.
Disse korte sætninger er hentet fra vores efteruddannelse i Positiv psykologi, og det er der meget livsvisdom i.

Hjemme ved køkkenbordene kan I f.eks. tale om, hvad der er fokus på i jeres familie:
Hvad taler I med hinanden om?
Hvordan taler I med hinanden?
Vil du have, at der skal ske noget nyt, så skal du selv gøre noget nyt, og så kan du jo f.eks. prøve det af, det der med at øve dig i at lægge mærke til nogle nye ting/tale om nogle nye ting 🙂

Snart starter 13 nye deltagere fra friskolen her op på deres efteruddannelse sammen med deltagere fra Børnehuset, efterskolen og Lyne Friskole. Vi har lejet lokalerne på Svinget 9 (missionshuset) til formålet.

I SFO’en kan de godt lide at gå en tur om til Byparken 🙂

Generalforsamlingerne er udskudt på ubestemt tid.
Støtteforeningen og skolen havde indkaldt til møde den 20.4. På grund af forbud om at mødes til dette formål er generalforsamlingerne aflyst denne dag. Der indkaldes med 14 dages varsel, når vi kan mødes og datoen er fastsat.

Seneste ugebreve

Tidligere ugebreve