
Sofahygge, når elever fra 2. klasse læser højt for elever i 0. klasse. Det er altid et hit for begge parter

VÆR OPMÆRKSOM PÅ VORES NYE TILTAG
Vi prøver med en udvidet udgave af det vi tidligere kaldte “Landsbyen Synger”. Vi håber rigtigt mange er nysgerrige og at mange møder op. Del endelig nyheden
HUSK: FØRSTE GANG D. 14.11 KL. 8:15
Siden sidst:
Emneugen før efterårsferien, startede i mellemteam med et Robinsonade-forløb. 5. klasse skulle rejse til Tasmanien og på billederne ses boardingpas og klassen i flyet. Desværre nåede vi aldrig frem, og er nu strandet på en øde ø .






“BørneMobilen” fra Børns Vilkår, var forbi en dag, og var rundt på alle klassetrin. Der blev diskuteret forskellige dilemmaer og lavet trivselsøvelser. Eleverne var super engagerede .

Der arbejdes med sætningsanalyse og komma i 9. klasse.
Kedeligt..? Nej da!
I dansk arbejder 5. klasse med forholdsord; foran,bagved, under, over osv..
I engelsk laver de skræmmende sætninger om halloween .

Mere halloween:
Halloweenbanko i 0. klasse . Der læres nye ord og samarbejde, og det ses tydeligt, hvor engagerede de er.
Farvel:
I dag har Karoline Mølbjerg Seemann sidste skoledag på Skovlund Friskole.
Vi takker for samarbejdet og ønsker Karoline og hendes familie alt det bedste.
Åben Skole
I går afviklede vi årets “Åben Skole” Første torsdag i november, har alle landets fri- og privatskoler mulighed for at holde åbent hus. Hos os mødte eleverne kl. 13. Efter at gæsterne havde nydt en kop kaffe og et stykke kage (delvist sponsoreret af Mums Kager) samledes elever, lærere og gæster kl. 15 til fortælling og fællessang i gymnastiksalen. Efterfølgende kunne gæsterne følge undervisningen i to lektioner, rundt i klasserne. BørneSymbo var også repræsenteret og snakken gik livligt hen over modeller og plancher.
I løbet af eftermiddagen, havde en flok dygtige, frivillige damer sørget for at lave en kæmpe portion lækker og velsmagende kartoffelsuppe – ingredienserne delvist sponsoreret af Flensted. De, det havde lyst, sluttede dagen af med en portion aftensmad, hvorefter alle havde fri.
Fra skole skal der lyde en stor tak til alle fremmødte. Det er rart at se den interesse der er for skolen og det vi laver. Også en stor tak for den uvurderlige hjælp, som de frivillige ydede i løbet af eftermiddagen. Ingen nævnt – ingen glemt!
Rigtig god weekend
Vh Erling Simmelsgaard