Undervisning - Skovlund Friskole

Talent – en kerneværdi

“Det er positivt at have talent, og alle børn har evner og anlæg, som udfolder sig og blomstrer i det rette miljø. Vi bruger de metoder, der virker, og samtidig går vi nye veje for at skabe udvikling. Vi tør rykke ved grænserne; vi møder alle elever med konkrete udfordringer, og vi stiller større krav til de dygtigste”.

Talenter udfoldes bedst, når eleverne trives, og trivsel er et vigtigt nøgleord for os på Skovlund Friskole.

Der er mange slags mennesker, og der er rigtig mange forskellige typer elever på Skovlund Friskole. Fælles for dem alle er, at de/deres forældre har truffet et skolevalg. Et skolevalg, som de ikke fortryder – det er, hvad vi hører forældre og nye elever sige til os. Selvfølgelig er vi ikke altid enige, men vi arbejder på at blive det, når det forhindrer os i at være sammen i undervisningen på en respektfuld og ordentlig måde. Trivsel er vigtig, så derfor investerer vi i samtaler for gensidig forståelse.